Nye krav til cybersikkerhed for virksomheder og myndigheder med kritiske funktioner ser dagens lys

Del

Den 1. juli træder den danske lovgivning for EU-direktivet NIS2 i kraft, der skal øge cybersikkerheden blandt virksomheder og myndigheder. NIS2-direktivet bygger videre på forgængeren NIS1 og omfatter flere virksomheder end tidligere.

Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i cybersikkerhed.
Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i cybersikkerhed.

I takt med udviklingen af den geopolitiske situation er behovet for at styrke cybersikkerheden blevet større. For at gøre danske virksomheder og myndigheder mere cyberrobuste udvides reglerne for cybersikkerhed nu med indførelsen af NIS2. Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i cybersikkerhed, forholder sig generelt positivt over for NIS2:

”Implementeringen af NIS2 er et vigtigt skridt mod at gøre Danmark og Europa mere robuste over for cyberangreb. Det er vigtigere end nogensinde før. Den digitale transformation gør os mere forbundne – og dermed også mere afhængige af stabile it-systemer og robuste forsyningskæder. Den nye lovgivning påvirker de virksomheder og myndigheder, vi som samfund er mest afhængige af. Det gælder fx forsyningsvirksomheder, der håndterer spildevand, og virksomheder, der leverer tjenester til datacentre.”

Rammer flere kritiske sektorer
NIS2 omfatter flere myndigheder og virksomheder, end det var tilfældet med NIS1. Det gælder en lang række kritiske sektorer som bl.a. energi, transport, bankvirksomheder, drikkevand, spildevand, sundhed og offentlig forvaltning.

”Det er virksomhedernes eget ansvar at vurdere, om de er omfattet af NIS2. Der findes flere faktorer, der afgør dette, men generelt handler det om, hvorvidt virksomheden har en kritisk funktion i samfundet. Det kan være udfordrende for den enkelte virksomhed at lave denne vurdering. Derfor har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab udviklet et værktøj, der skal hjælpe med vurderingen,” siger Mads Nørgaard Madsen.

Mindre virksomheder er i udgangspunktet ikke omfattet af loven, dog er visse sektorer omfattet uanset størrelse. For at blive betragtet som en mindre virksomhed, må en virksomhed højst beskæftige 50 personer eller have en årlig omsætning og samlet årlig balance på maksimalt 10 mio. euro (ca. 75 mio. kr.).

Pligt til indberetning indføres
Med implementeringen af NIS2 udvides reglerne for cybersikkerhed, som hidtil har været reguleret af NIS1. I den forbindelse skærpes tilsynet og sanktionerne med reglerne, og der indføres et indberetningssystem.

”Med indførelsen af NIS2 bliver tilsynet med reglerne og sanktionerne for lovbrud skærpet. Der indføres også en indberetningspligt, hvor virksomheder skal rapportere om væsentlige hændelser hurtigst muligt og senest inden for 24 timer. Efterfølgende skal virksomheden udfolde indberetningen og vurdere hændelsen inden for 72 timer. For at være væsentlig skal en hændelse skabe driftsforstyrrelser eller medføre et økonomisk tab for virksomheden,” forklarer Mads Nørgaard Madsen.

Nøgleord

Kontakter

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Henriette Wennicke fra Zealand Pharma kåres som Årets CFO 202511.6.2025 20:05:55 CEST | Pressemeddelelse

Den anerkendte pris, Årets CFO, uddeles for trettende gang, og årets prismodtager er Henriette Wennicke. Hun modtager prisen for at være en forretningsorienteret CFO og en dygtig kommunikator, som har været med til at spille en afgørende rolle i den imponerende vækstudvikling, som Zealand Pharma har oplevet de seneste år. Prisen blev overrakt onsdag den 11. juni 2025 ved eventet CFO’ens Agenda 2025 hos PwC i Hellerup.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye