Sådan er du med til at gøre julehandlen coronasikker
Vi nærmer os julen med hastige skridt, og for mange betyder det også de sidste indkøb af gaver, pynt og julemad i løbet af næste uge. Det vil give ekstra travlhed i detailhandlen med flere mennesker, og derfor skal vi passe endnu bedre på os selv og hinanden, når vi skal i gang med årets sidste indkøb.
- Julehandlen er en travl og vigtig tid i detailhandlen, for det er nogle af de dage, hvor der bliver handlet allermest. Det gælder alt lige fra det lokale supermarked til storcentrene. Men det skal ske på en ansvarlig måde, for vi står i en situation med en ny og ukendt variant af corona. Derfor skal vi huske at leve op til anbefalingerne om at klare indkøbene alene, holde afstand og bruge håndsprit, hvis vi skal købe de sidste julegaver, eller have sikret juleanden inden den 24. december. Det er vigtigt, så vi kan holde så meget af dansk erhvervsliv i gang på en forsvarlig måde. Og så vil jeg opfordre alle til at give de ansatte i detailhandlen et ekstra smil med på vejen. De har gennem corona-tiden taget ansvar og taget de fornødne forholdsregler i forhold til at begrænse smittespredning – og de skal også være trygge, når slutspurten i julehandlen sætter ind, siger erhvervsminister Simon Kollerup
Både erhvervsministeren og formanden i HK Handel opfordrer til, at alle handlende følger nedenstående seks råd sammen med de gældende restriktioner i detailhandlen vedr. mundbind.
- Hvis vi alle sammen gør os umage for at gøre julehandlen så coronasikker som mulig, kan vi bidrage til, at både kunder og ansatte kan føle sig trygge i detailhandlen i den næste uges tid, så flere kan holde jul med deres familier uden corona som ubuden gæst, siger Mette Høgh, formand for HK Handel.
Følg disse seks råd og vær med til at gøre julehandlen coronasikker:
- Hvis du har symptomer på sygdom, så bliv hjemme
- Handl, når der er få i butikken
- Gå alene på indkøb, og lad børnene blive hjemme
- Vask hænder eller brug håndsprit, inden du går ind i butikken
- Host og nys i dit ærme
- Hold afstand til andre kunder og til personalet, når du henvender dig med spørgsmål
Kontakter
Erhvervsministeriet: Henvendelser fra pressen kan ske på pressetelefonen: +45 9133 7007
HK Handel: Henvendelser fra pressen kan ske på pressetelefonen: +45 2810 9998
Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny lukkelov er nedslående nyt for butiksansatte i mindre byer27.5.2025 12:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om yderligere liberalisering af lukkeloven i mindre byer vil gå hårdt ud over de butiksansatte og udfordre deres work-life-balance. Det mener HK Handel.
Handelsansatte HK’ere genvælger formand13.5.2025 12:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev formand for HK Handel Mette Høgh genvalgt til posten. Hun skal dermed de næste fire år stå i spidsen for Danmarks største fagforening for ansatte, der arbejder i butik, på kontor og lager.
Idiot, møgunge og luder: Butiksansatte bliver i stigende grad svinet til af kunder11.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal af butiksansatte oplever, at kunder overfuser og taler grimt til dem, viser en ny undersøgelse. Det er rystende og fuldstændig uacceptabelt, lyder meldingen fra HK Handel.
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum