HK Handel

Handelsansatte HK’ere genvælger formand

Del

Tirsdag blev formand for HK Handel Mette Høgh genvalgt til posten. Hun skal dermed de næste fire år stå i spidsen for Danmarks største fagforening for ansatte, der arbejder i butik, på kontor og lager.

Mette Høgh er genvalgt som formand for HK Handel
Mette Høgh er genvalgt som formand for HK Handel Foto: Jakob Boserup

Mette Høgh fortsætter som sektorformand for fagforeningen HK Handel, der repræsenterer ansatte inden for butik, kontor og lager.

Det står klart efter, at hun tirsdag formiddag blev genvalgt til posten uden modkandidat på HK Handels sektorkongres i Kolding.

"Jeg er virkelig stolt over, at de delegerede har vist mig den tillid og valgt at lade mig fortsætte som formand. De sidste fire år har vi opnået mange store sejre og fået forhandlet nogle stærke overenskomster hjem, men der er stadig er masser at tage fat i og kæmpe for. Derfor glæder jeg mig også til at fortsætte med sikre de bedste vilkår for de mange tusinde ansatte i handelsbranchen", siger Mette Høgh.

56-årige Mette Høgh har været sektorformand for HK Handel siden 2021 og har i sin formandsperiode markeret sig ved at tage et opgør med de såkaldte ”nultimerskontrakter” i butiksoverenskomsterne, ligesom arbejdsmiljø også har været en vigtig mærkesag for hende.

"Det er min vision, at vi fortsat skal kæmpe for at styrke arbejdsmiljøet i handelsbranchen, så alle kan få et sundt arbejdsliv. Men vi bliver også i den kommende periode nødt til se nærmere på, hvordan vi kan få klædt vores medlemmer og tillidsrepræsentanter bedre på til lønsamtalerne med arbejdsgiverne, så vi kan få hævet lønnen lokalt", siger hun og tilføjer:

"Gennem overenskomsterne forhandler vi kun en minimalløn, og derfor bliver vi simpelthen nødt til at få bragt de lokale lønsamtaler meget mere i spil for at få lønnen i detailbranchen op på et tilfredsstillende niveau. Det er altafgørende, hvis handelsbranchen fortsat skal være en attraktiv karrierevej."

Om Mette Høgh

  • 56 år
  • Oprindeligt uddannet kontorassistent i offentlig administration
  • Startede i 1990 sin karriere i HK som faglig medarbejder i HK Vestsjælland
  • Blev i 2012 valgt som formand i HK Handel Hovedstaden
  • Har siden 2021 været sektorformand for HK Handel.

Kontakter

HK Handel

HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra HK Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Handel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye