HK Handel: Fritidsjobbere i butik bliver ladt i stikken
Ny rapport fra Jobpatruljen viser, at mange ungarbejdere oplever utryghed på deres fritidsjob i butik. Det er bekymrende, lyder reaktionen fra HK Handel.

Mere end hver femte ungarbejder i supermarkeder og hos købmænd oplever stor utryghed, når de er på arbejde.
Det viser en ny rapport fra Jobpatruljen, der i denne sommer har mødt og talt med 3218 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob og rettigheder.
Det vækker stor bekymring hos HK Handel, der er fagforeningen for ansatte i butik, på lager og kontor.
"Det er meget nedslående læsning, fordi tallene viser klart og tydeligt, at lederne i butikkerne ikke er gode nok til at passe på de yngste på vores arbejdsmarked. Det er ellers i butiksfaget, at mange unge får deres allerførste job, og derfor mener jeg også, at arbejdsgiverne er særligt forpligtede til at sikre dem den bedste og mest trygge start på arbejdslivet som muligt", siger Mette Høgh, formand for HK Handel.
Følelsen af utryghed er særlig udtalt blandt fritidsjobbere i supermarkeder, og det kan blandt andet hænge sammen med, at den gruppe ofte udsættes for verbale overfusninger og ubehagelige oplevelser med kunder, lyder en af rapportens konklusioner.
Det billede genkender man også i HK Handel, der senest i foråret kortlagde medlemmernes arbejdsmiljø i en større undersøgelse. Her viste undersøgelsen, at helt op mod 92% af de unge butiksansatte medlemmer i aldersgruppen 15-29 år havde oplevet at blive talt grimt til af kunder inden for de seneste 12 måneder.
Ifølge Mette Høgh er det meget presserende, at arbejdsgiverne løfter deres ansvar og bliver bedre til at forebygge den adfærd, der skaber utryghed. Det skal især ses i lyset af, at arbejdsgivere nu har mulighed for at ansætte børn helt ned til 13 år som medarbejder i butik.
"Det er simpelthen ikke i orden, at børn ned til 13 år skal møde ind på deres første job og risikere at blive knækket psykisk, fordi de bliver svinet til og overfuset af kunder. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne både forebygger og bliver langt bedre til at instruere deres ansatte i, hvordan de håndterer konflikter", siger Mette Høgh, der også opfordrer kunderne til at ændre adfærd og tale ordentligt.
Som reglerne er i dag, skal arbejdsgiverne blandt andet foretage en risikovurdering af, hvorvidt kunderne udgør en belastning for de unge og deres psykiske arbejdsmiljø. For er der en belastning, skal den forebygges.
Meget tyder dog på, at arbejdsgiverne ikke lever op til det, når der er så udtalt utryghed blandt de unge fritidsjobbere, mener Mette Høgh.
Kontakter
Mille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkHK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny lukkelov er nedslående nyt for butiksansatte i mindre byer27.5.2025 12:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om yderligere liberalisering af lukkeloven i mindre byer vil gå hårdt ud over de butiksansatte og udfordre deres work-life-balance. Det mener HK Handel.
Handelsansatte HK’ere genvælger formand13.5.2025 12:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev formand for HK Handel Mette Høgh genvalgt til posten. Hun skal dermed de næste fire år stå i spidsen for Danmarks største fagforening for ansatte, der arbejder i butik, på kontor og lager.
Idiot, møgunge og luder: Butiksansatte bliver i stigende grad svinet til af kunder11.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal af butiksansatte oplever, at kunder overfuser og taler grimt til dem, viser en ny undersøgelse. Det er rystende og fuldstændig uacceptabelt, lyder meldingen fra HK Handel.
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum