HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Et klokkeklart ja.
Det er resultatet af to ugers urafstemning, hvor HK Handels medlemmer har haft mulighed for at stemme om de nye treårige overenskomster på det private arbejdsmarked.
I alt 61,1 procent af de stemmeberettigede har sat deres kryds – heraf har 95,1 procent af dem stemt ja. Dermed kan overenskomsterne, der blev forhandlet på plads i februar, nu endeligt træde i kraft.
Det overbevisende ja fra medlemmerne glæder Mette Høgh, der er formand for HK Handel.
-Det er så utroligt vigtigt, at vi har fået medlemmernes opbakning til de overenskomster, vi har indgået. Især set i lyset af den usikre tid befinder os i. Derfor er jeg også stolt af, at mine medlemmer har stemt nogle stærke aftaler igennem, der både tilgodeser dem og deres arbejdsliv, men også sikrer stabilitet på arbejdsmarkedet de næste tre år, siger hun.
Lønkamp venter stadig
Højere mindsteløn har været gennemgående ønske fra medlemmernes side, og det har derfor været vigtigt for Mette Høgh som hovedforhandler at få indfriet netop det krav i de nye overenskomster.
Det er nu lykkedes, og det betyder, at HK Handels medlemmer med de nye overenskomster blandt andet kan forvente en solid stigning på mindstelønnen de næste tre år frem.
Men selvom mindstelønnen får et nøk op, venter der stadig et arbejde med at få hævet lønnen lokalt ude på arbejdspladserne.
-Nej, der er stadigvæk en kamp, der mangler at blive kæmpet. Men den skal foregå ude på arbejdspladserne. I overenskomsterne forhandler vi kun mindstelønnen, og mine medlemmer skulle gerne have mere end det. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med de lokale lønforhandlinger, så de ansatte kan få hevet en endnu højere løn hjem, siger Mette Høgh og tilføjer:
-Jeg ved, at det ikke bliver lige nemt alle steder at få en lønforhøjelse, men vi vil i hvert fald gøre vores for at klæde medlemmer og især vores tillidsrepræsentanter på, så vi kan få sat skub i udviklingen.
Overenskomsterne omfatter over 200.000 ansatte på handelsområdet.
Nøgleord
Kontakter
William Leerbeck MeyerHK Handel
Tlf:2764216144wim@hk.dkHK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
Ny overenskomst for 11.000 butiksansatte på plads4.3.2025 15:28:53 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Industri er netop blevet enige om en ny treårig butiksoverenskomst. Med den nye aftale er der både udsigt til lønstigninger og mere fleksibilitet i arbejdslivet for de 11.000 ansatte, der er omfattet af overenskomsten.
Ny overenskomst sikrer solide lønstigninger til 180.000 butiksansatte21.2.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har netop indgået en ny treårig overenskomst på butiksområdet. Den nye aftale sikrer flere penge i lønposen og giver de ansatte større fleksibilitet.
Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte skydes i gang i weekenden14.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 180.000 butiksansatte skal i weekenden have forhandlet nye løn- og arbejdsvilkår på plads. Ved forhandlingsbordet sidder parterne HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
HK Handel: Det er skuffende, at man nu tillader lydovervågning i butikker23.1.2025 13:31:31 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der giver mulighed for brug af lydovervågning i landets butikker. Det er dybt bekymrende, at man ikke har taget højde for medarbejdernes tarv i den sag, lyder kritikken fra HK Handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum