Sådan bliver din bolig smartere i fremtiden
17.7.2020 06:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Et fremtidsbillede med runde huse på elipseformede pæle og svævende biler. Det er meget muligt, at mange sci-fi-film viser fremtidens byer i en afart af det billede, men virkeligheden bliver sandsynligvis meget mere nær det, vi allerede i dag kan se ud ad vores vinduer:
”Det er jo ikke et blankt lærred, som fremtiden rykker ind på. Vi har en masse smukke, historiske og brugbare bygninger, hvor opgaven er at tilpasse dem de krav, som moderne mennesker har til deres bolig,” siger seniorøkonom Mikkel Alsø, EjendomDanmark.
De seneste år er der i ejendomsbranchen kommet et markant større fokus på, hvordan digitalisering og tekniske løsninger kan være med til at løfte en bolig – både for beboere, byrum og ejere.
”Det er de små detaljer, som vi allerede nu føler os trygge ved, der bliver til det almindelige. ”Sluk-alt”-knappen lyder måske ikke så revolutionerende i sig selv, men når de gennemtænkte løsninger bliver de typiske løsninger, vil det samlet gøre en stor forskel,” siger Mikkel Alsø.
Fra telefon til livsnerve
Der var engang, hvor en telefon kunne ringe og sende sms’er. Langsomt har den opslugt flere og flere funktioner, så den nu også er kontaktvejen til skolen, vores betalingskort, indgangen til det offentlige og bærende for nyhedsstrømmen.
”Vores boliger kommer helt klart til at flytte ind på vores telefoner i fremtiden med fx apps, der sender direkte besked til en vicevært, når radiatorerne ikke er helt rigtigt indstillet. Det bliver en ny måde at kommunikere på, og der er også en hel masse andre gevinster. Hvis administrator får en advarsel, når der pludselig er et stort vandforbrug eller en forhøjet fugtmåling i kælderen, kan problemerne blive løst meget hurtigere. Det vil gøre hverdagen mere smidig for dem, der bor i boligerne, og det vil klimamæssigt også være en gevinst, hvis energihuller kan blive lukket hurtigt,” siger Mikkel Alsø.
Desuden vil det være et plus for de mennesker, der bor i boligerne:
”For ejendomsbranchen er vores lejere det mest værdifulde, og derfor er det vigtigt, at ny teknologi bidrager til at gøre det at bo til leje til en endnu bedre oplevelse. Nye digitale løsninger kan være med til at hjælpe udlejerne med at tilbyde det bedste ”produkt”. Det kan være forbedrede vedligeholdelsesløsninger, hvor budgetter forudsiges eller med digitale services, der giver mere værdi end kvadratmeterne i sig selv. Det gør det til en oplevelse at bo til leje,” siger Mikkel Alsø.
Kontakter
Mikkel AlsøSeniorøkonom
Tlf:31620108mal@ejd.dkCecilie Lund VintherPressekonsulent
Tlf:21404675clv@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
