Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet
”Dette er en klokkeklar businesscase og en håndsrækning til byggeriets beslutningstagere: Hvis landets entreprenører skal tjene flere penge, skal de optimere processerne.”
Sådan indleder tømrer, civilingeniør og ph.d. Hasse Neve, der forsker i byggeriets produktivitet på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, sit nye kæmpestudie, der for første gang nogensinde kobler national produktivitetsstatistik i byggeri med effektiviteten i det faktisk udførte arbejde på byggepladserne.
Det viser sig nemlig, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem de to størrelser.
”Siden 1972 har man kontinuerligt fået mindre og mindre ud af hver eneste time, der er lagt i arbejdet. Byggepladser er simpelthen blevet mindre og mindre effektive, fordi mere tid går med ikke-værdiskabende arbejde. Det betyder i sidste ende, at vi bruger flere og flere arbejdstimer på at lave det samme byggeri. Derfor tjener vores entreprenører slet ikke så mange penge på byggeri, som de kunne,” siger Hasse Neve.
Studiet er netop publiceret i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter for byggeledelse, Construction Engineering and Management.
Hasse neve understreger, at det primært er byggeledelsen og ikke håndværkerne, som har ansvar for og indflydelse på, hvordan en byggeplads kører, og dermed hvor effektivt arbejdet udføres. Generelt ønsker alle et godt flow og ingen spild:
”Men for at nå dertil kræver det, at byggeledelsen benytter de rette værktøjer og kompetencer og dedikerer sig til opgaven,” siger han og fortsætter:
”Dem, der har størst indflydelse på effektiviteten, og dermed på hvor mange penge der tjenes, er byggeledelsen. Og måden, man øger effektiviteten, er ved at bruge metoder, værktøjer og viden, der allerede eksisterer. Lean Construction værktøjer, der i bund og grund handler om at fjerne spildtid. Det er derfor helt afgørende, at byggeledelsen uddannes i Lean Construction, og at der bliver tilført ekstra ressourcer til både implementering og støtte gennem hele projektet.”
I studiet har forskerteamet benyttet national produktivitetsstatistik fra byggeri og såkaldte work-sampling-studier (observationsstudier af det udførte arbejde) fra USA og Canada, der løbende er udført siden 1972 til 2010. Årsagen til, at der ikke er benyttet danske eller europæiske tal, er simpelthen, at der her ikke eksisterer kontinuerte work-sampling-studier over en længere årrække.
”Eftersom byggeriet i Nordamerika ikke er så forskelligt fra det europæiske eller danske er der god grund til at tage tallene alvorligt. Hvis vi skal ændre produktivitetsudviklingen i byggeriet i Danmark, er vi nødt til at fokusere på effektiviteten på byggepladsen,” siger Hasse Neve.
For at illustrere den værdi, byggeriet kunne skabe, såfremt der blev benyttet mere tid på værdiskabende arbejde, har Hasse udregnet, hvad blot 36 sekunder mere pr. time (for håndværkere) på at skabe værdi kunne betyde for byggeriets bruttonationalprodukt i USA og Canada: 5,4 mia. dollars (ca. 36 mia. kr.) årligt.
”Det viser med en vis usikkerhed selvfølgelig, hvad et samfund kan tjene ved, at der blot bliver brugt én procentpoint mere tid på værdiskabende arbejde på byggepladserne. Men langt de fleste steder kan man optimere langt mere. Det gør tallene enorme,” siger han og fortsætter:
”Resultaterne er selvfølgelig baseret på Nordamerikansk data, men potentialerne er uden tvivl også store i dansk byggeri. Og det er da bare fantastisk at tænke på. Vi har masser af værktøjer og viden, der kan gøre byggeprocesserne langt mere effektive, så hvorfor ikke bruge dem? Byggeri handler jo i bund og grund om at skabe værdi. Et godt slutprodukt for bygherren og brugerne, og en effektiv proces for entreprenørerne, så de kan tjene penge.
Og hvis man er i tvivl om, hvordan man kommer i gang?
”Så ringer man bare til mig,” siger forskeren med et smil.
Nøgleord
Kontakter
Ph.d. Hasse Neve
Mail: hn@eng.au.dk
Tlf: +4528791838
Professor Søren Wandahl
Mail: swa@eng.au.dk
Tlf: +4541893216
Jesper Bruun
Kommunikationspartner
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
