Aarhus Universitet Technical Sciences

Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet

Del

Et team af forskere fra Aarhus Universitet har for første gang nogensinde koblet 40 års produktivitetsdata i byggeriet med det faktisk udførte arbejde. Resultaterne viser, at produktiviteten i byggeriet har været faldende siden 70’erne, og giver samtidig svar på, hvorfor den falder, samt hvordan vi kan få langt mere effektivt byggeri i Nordamerika og Europa.

”Dette er en klokkeklar businesscase og en håndsrækning til byggeriets beslutningstagere: Hvis landets entreprenører skal tjene flere penge, skal de optimere processerne.”

Sådan indleder tømrer, civilingeniør og ph.d. Hasse Neve, der forsker i byggeriets produktivitet på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, sit nye kæmpestudie, der for første gang nogensinde kobler national produktivitetsstatistik i byggeri med effektiviteten i det faktisk udførte arbejde på byggepladserne.

Det viser sig nemlig, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem de to størrelser.

”Siden 1972 har man kontinuerligt fået mindre og mindre ud af hver eneste time, der er lagt i arbejdet. Byggepladser er simpelthen blevet mindre og mindre effektive, fordi mere tid går med ikke-værdiskabende arbejde. Det betyder i sidste ende, at vi bruger flere og flere arbejdstimer på at lave det samme byggeri. Derfor tjener vores entreprenører slet ikke så mange penge på byggeri, som de kunne,” siger Hasse Neve.

Studiet er netop publiceret i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter for byggeledelse, Construction Engineering and Management.

Hasse neve understreger, at det primært er byggeledelsen og ikke håndværkerne, som har ansvar for og indflydelse på, hvordan en byggeplads kører, og dermed hvor effektivt arbejdet udføres. Generelt ønsker alle et godt flow og ingen spild:

”Men for at nå dertil kræver det, at byggeledelsen benytter de rette værktøjer og kompetencer og dedikerer sig til opgaven,” siger han og fortsætter:

”Dem, der har størst indflydelse på effektiviteten, og dermed på hvor mange penge der tjenes, er byggeledelsen. Og måden, man øger effektiviteten, er ved at bruge metoder, værktøjer og viden, der allerede eksisterer. Lean Construction værktøjer, der i bund og grund handler om at fjerne spildtid. Det er derfor helt afgørende, at byggeledelsen uddannes i Lean Construction, og at der bliver tilført ekstra ressourcer til både implementering og støtte gennem hele projektet.”

I studiet har forskerteamet benyttet national produktivitetsstatistik fra byggeri og såkaldte work-sampling-studier (observationsstudier af det udførte arbejde) fra USA og Canada, der løbende er udført siden 1972 til 2010. Årsagen til, at der ikke er benyttet danske eller europæiske tal, er simpelthen, at der her ikke eksisterer kontinuerte work-sampling-studier over en længere årrække.

”Eftersom byggeriet i Nordamerika ikke er så forskelligt fra det europæiske eller danske er der god grund til at tage tallene alvorligt. Hvis vi skal ændre produktivitetsudviklingen i byggeriet i Danmark, er vi nødt til at fokusere på effektiviteten på byggepladsen,” siger Hasse Neve.

For at illustrere den værdi, byggeriet kunne skabe, såfremt der blev benyttet mere tid på værdiskabende arbejde, har Hasse udregnet, hvad blot 36 sekunder mere pr. time (for håndværkere) på at skabe værdi kunne betyde for byggeriets bruttonationalprodukt i USA og Canada: 5,4 mia. dollars (ca. 36 mia. kr.) årligt.

”Det viser med en vis usikkerhed selvfølgelig, hvad et samfund kan tjene ved, at der blot bliver brugt én procentpoint mere tid på værdiskabende arbejde på byggepladserne. Men langt de fleste steder kan man optimere langt mere. Det gør tallene enorme,” siger han og fortsætter:

”Resultaterne er selvfølgelig baseret på Nordamerikansk data, men potentialerne er uden tvivl også store i dansk byggeri. Og det er da bare fantastisk at tænke på. Vi har masser af værktøjer og viden, der kan gøre byggeprocesserne langt mere effektive, så hvorfor ikke bruge dem? Byggeri handler jo i bund og grund om at skabe værdi. Et godt slutprodukt for bygherren og brugerne, og en effektiv proces for entreprenørerne, så de kan tjene penge.

Og hvis man er i tvivl om, hvordan man kommer i gang?

”Så ringer man bare til mig,” siger forskeren med et smil.

Nøgleord

Kontakter

Ph.d. Hasse Neve
Mail: hn@eng.au.dk
Tlf: +4528791838

Professor Søren Wandahl
Mail: swa@eng.au.dk
Tlf: +4541893216

Jesper Bruun
Kommunikationspartner
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://tech.au.dk/
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
 
Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i dag Aarhus Universitets forskningsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område: Biological and chemical engineering, Civil and architectural engineering, Electrical and computer engineering og Mechanical engineering, hvor der bliver undervist af forskere med basis i allernyeste viden for at bygge Danmarks nye elite ingeniørvidenskabelige miljø.
 
Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område åbnede Aarhus Universitet i 2019 tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser. Endnu en uddannelse åbner i 2020. Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum