Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet
10.7.2020 05:55:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
”Dette er en klokkeklar businesscase og en håndsrækning til byggeriets beslutningstagere: Hvis landets entreprenører skal tjene flere penge, skal de optimere processerne.”
Sådan indleder tømrer, civilingeniør og ph.d. Hasse Neve, der forsker i byggeriets produktivitet på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, sit nye kæmpestudie, der for første gang nogensinde kobler national produktivitetsstatistik i byggeri med effektiviteten i det faktisk udførte arbejde på byggepladserne.
Det viser sig nemlig, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem de to størrelser.
”Siden 1972 har man kontinuerligt fået mindre og mindre ud af hver eneste time, der er lagt i arbejdet. Byggepladser er simpelthen blevet mindre og mindre effektive, fordi mere tid går med ikke-værdiskabende arbejde. Det betyder i sidste ende, at vi bruger flere og flere arbejdstimer på at lave det samme byggeri. Derfor tjener vores entreprenører slet ikke så mange penge på byggeri, som de kunne,” siger Hasse Neve.
Studiet er netop publiceret i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter for byggeledelse, Construction Engineering and Management.
Hasse neve understreger, at det primært er byggeledelsen og ikke håndværkerne, som har ansvar for og indflydelse på, hvordan en byggeplads kører, og dermed hvor effektivt arbejdet udføres. Generelt ønsker alle et godt flow og ingen spild:
”Men for at nå dertil kræver det, at byggeledelsen benytter de rette værktøjer og kompetencer og dedikerer sig til opgaven,” siger han og fortsætter:
”Dem, der har størst indflydelse på effektiviteten, og dermed på hvor mange penge der tjenes, er byggeledelsen. Og måden, man øger effektiviteten, er ved at bruge metoder, værktøjer og viden, der allerede eksisterer. Lean Construction værktøjer, der i bund og grund handler om at fjerne spildtid. Det er derfor helt afgørende, at byggeledelsen uddannes i Lean Construction, og at der bliver tilført ekstra ressourcer til både implementering og støtte gennem hele projektet.”
I studiet har forskerteamet benyttet national produktivitetsstatistik fra byggeri og såkaldte work-sampling-studier (observationsstudier af det udførte arbejde) fra USA og Canada, der løbende er udført siden 1972 til 2010. Årsagen til, at der ikke er benyttet danske eller europæiske tal, er simpelthen, at der her ikke eksisterer kontinuerte work-sampling-studier over en længere årrække.
”Eftersom byggeriet i Nordamerika ikke er så forskelligt fra det europæiske eller danske er der god grund til at tage tallene alvorligt. Hvis vi skal ændre produktivitetsudviklingen i byggeriet i Danmark, er vi nødt til at fokusere på effektiviteten på byggepladsen,” siger Hasse Neve.
For at illustrere den værdi, byggeriet kunne skabe, såfremt der blev benyttet mere tid på værdiskabende arbejde, har Hasse udregnet, hvad blot 36 sekunder mere pr. time (for håndværkere) på at skabe værdi kunne betyde for byggeriets bruttonationalprodukt i USA og Canada: 5,4 mia. dollars (ca. 36 mia. kr.) årligt.
”Det viser med en vis usikkerhed selvfølgelig, hvad et samfund kan tjene ved, at der blot bliver brugt én procentpoint mere tid på værdiskabende arbejde på byggepladserne. Men langt de fleste steder kan man optimere langt mere. Det gør tallene enorme,” siger han og fortsætter:
”Resultaterne er selvfølgelig baseret på Nordamerikansk data, men potentialerne er uden tvivl også store i dansk byggeri. Og det er da bare fantastisk at tænke på. Vi har masser af værktøjer og viden, der kan gøre byggeprocesserne langt mere effektive, så hvorfor ikke bruge dem? Byggeri handler jo i bund og grund om at skabe værdi. Et godt slutprodukt for bygherren og brugerne, og en effektiv proces for entreprenørerne, så de kan tjene penge.
Og hvis man er i tvivl om, hvordan man kommer i gang?
”Så ringer man bare til mig,” siger forskeren med et smil.
Nøgleord
Kontakter
Ph.d. Hasse Neve
Mail: hn@eng.au.dk
Tlf: +4528791838
Professor Søren Wandahl
Mail: swa@eng.au.dk
Tlf: +4541893216
Jesper Bruun
Kommunikationspartner
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
Kan det næste gennembrud inden for hvedeforædling ske under jorden?9.9.2026 11:58:22 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.
Overset viden om kvinders fysiologi kan bane vej for bedre behandling af hjertesygdomme5.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.
Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke forskningen i miljøfarlige stoffer4.9.2026 09:37:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.
Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering28.8.2026 10:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
