YouGov Denmark

Så mange genbruger elektronikprodukter

Del

Danskerne har global rekord i at aflevere gammel elektronik til genbrug. YouGov har undersøgt, hvad vi gør ved gammel elektronik, og om vi er interesserede i at købe det.

YouGovs seneste rapport ’Consumer electronics: Safety and sustainability in 2023’ undersøger vores forhold til elektronikprodukter og genbrug samt købsadfærd.

Rapporten er baseret på mere end 19.000 interview på tværs af 18 markeder verden over.

Danskerne har faktisk rekord i at aflevere gamle elektronikprodukter til genbrug. Det gør 2 ud af 5 (42%) af danskere mod et globalt snit på 26%.

For at se dette indhold fra d25d2506sfb94s.cloudfront.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Der er særligt danskere over 55 år som afleverer elektronikprodukter til genbrug (54% mod eksempelvis 21% af de 18-24-årige).

Mere end hver tredje (36%) plejer at gemme deres aflagte elektronikprodukter hjemme, hvilket kan hænge sammen med den oplevede datasikkerhed, mens en fjerdedel (24%) ofte sælger deres aflagte elektronikprodukter. Her er de unge mellem 18-24 år overrepræsenterede (40% mod 13% af de 55+ årige). Næsten lige så mange (23%) plejer at give aflagte elektronik produkter videre til venner og familie.

Mange danskere er også åbne overfor at købe renoverede/genbrugte elektronikprodukter. Det vil sige brugte produkter, der enten er istandsat, eller hvor egnede komponenter tages ud og genbruges i andre produkter.

For at se dette indhold fra d25d2506sfb94s.cloudfront.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Hver fjerde (26%) har tidligere købt renoverede/genbrugte elektronikprodukter, særligt de 35-44-årige har benyttet sig af denne mulighed (40%), mens 37% af danskerne ikke tidligere har købt renoverede/genbrugte produkter, men godt kunne finde på det i fremtiden. En tilsvarende andel af danskere hverken har eller kunne finde på at købe renoverede/genbrugte elektronikprodukter. Det er især danskere over 55 år, som svarer dette (45%).

Vi har også spurgt danskere, som ikke har købt elektronik i de seneste 12 måneder, hvilke faktorer der ville tilskynde dem mest til at købe renoverede/genbrugte elektronikprodukter.

For at se dette indhold fra d25d2506sfb94s.cloudfront.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

1 års garanti er den faktor flest peger på (35%) tæt fulgt af pris (32%), vished for produktet er grundigt testet (32%) og pris. Her peger 30% at de kunne være tilskyndet til at købe genbrugt elektronik, hvis produktet er 25% billigere end et tilsvarende nyt produkt. At produktet kan købes hos en pålidelig forhandler er også en vigtig faktor for 27%.

Om rapporten

YouGov rapporten er baseret på en undersøgelse gennemført i september 2022. Alt i alt gennemførte vi mere end 19.000 interview på tværs af 18 markeder med udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet.

Alle undersøgelser blev foretaget online, og i nogle markeder er internettets udbredelse begrænset, hvorfor man kun kan sige, at eksemplerne repræsenterer den del af befolkningen, der er online. Markeder hvor dette gælder er Kina, Hong Kong og Indonesien. For Indien og Mexico er data begrænset til at repræsentere den urbane del af befolkningen.

Download rapporten

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om YouGov Denmark

YouGov Denmark
Klosterstræde 9
1157 København K

Om YouGov 

YouGov er et international research- og dataanalysevirksomhed. Vores mission er at levere en kontinuerlig strøm af nøjagtige data om forbrugeres holdning verden over.

Vores 22 millioner registrerede medlemmer udgør et stærkt engageret forbrugerpanel, der dagligt leverer tusindvis af datapunkter om deres meninger, holdninger og adfærd. Vi kombinerer denne kontinuerlige strøm af data med vores analyse-ekspertise for at opnå indsigter, som organisationer og virksomheder kan bruge til at opnå et bedre beslutningsgrundlag.

Med kontorer i Storbritannien, Nordamerika, Kontinentaleuropa, Norden, Mellemøsten, Indien og Stillehavsasien har YouGov et af verdens største markedsanalysenetværk.

For yderligere information besøg yougov.com.

Følg pressemeddelelser fra YouGov Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouGov Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum