Kongernes Samling

Rosenborg Slot sætter besøgsrekord i april

Del
Rosenborg Slot sætter besøgsrekord og Kongernes Samling oplever stigende interesse for det danske monarkis historie.
Kø ved indgangen til Rosenborg Slot. Foto: René Bentsen
Kø ved indgangen til Rosenborg Slot. Foto: René Bentsen

Rosenborg Slot satte i april måned besøgsrekord med 40.132 gæster. Tallet overgår den tidligere rekord for april måned fra 2019 med knap 10.000 gæster.

Om besøgsrekorden udtaler museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup: 

”Vi er meget glade for det høje besøgstal på Rosenborg, som vi tillægger en generel stigning i interessen for det danske monarkis historie. Kongernes Samling har efter corona fokuseret på danskere som den primære målgruppe. Dette har bl.a. betydet ændret markedsføring, nye aktiviteter på Rosenborg Slot, fokus på udvikling af digital formidling på vores hjemmeside og nye måder at kommunikere på. I april har vi i anledning af Kong Charles 3.s kroning haft stor fokus på at aktualisere monarkiets historie, og på de sociale medier har vi fortalt om de danske kongekroner og regalierne, som opbevares i skatkammeret under Rosenborg Slot. I samme periode har vi på den digitale platform Kongernes Samling Ekstra offentliggjort tre film om danske kroner og om danske og britiske kroninger og salvinger gennem århundreder. Det har resulteret i massiv interesse på vores digitale platforme, en stigning på 80 % i rækkevidde på Facebook og masser af spørgsmål som fx om, hvorfor H.M. Dronningen ikke blev kronet og hvilken olie, man salvede kongerne med.  Interessen for kroningens historie og for vores helt enestående kulturskatte i Kongernes Samling er stor lige nu. Vores samlede besøgstal har aldrig været højere og flere danskere end nogensinde besøger vores tre slotte. En helt konkret konsekvens er, at vi allerede fra denne weekend udvider vores åbningstider på Rosenborg Slot, da vi mange dage har haft udsolgt allerede ved midddagstid” ” siger museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup.

Se film om kroningstraditioner i Storbritannien, om kronernes historie og om kroninger og salvinger i Danmark her:
https://ekstra.kongernessamling.dk/slottene-og-samlingen/?video_id=823355791

Kontakter

Billeder

Kø ved indgangen til Rosenborg Slot. Foto: René Bentsen
Kø ved indgangen til Rosenborg Slot. Foto: René Bentsen
Download
Rosenborg Slot
Rosenborg Slot
Download
Christian 5.s krone. Foto: Iben Kaufmann
Christian 5.s krone. Foto: Iben Kaufmann
Download

Information om Kongernes Samling

Kongernes Samling
Kongernes Samling
Øster Voldgade 4A
1350 København K

3315 3286https://www.kongernessamling.dk/

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling

Slotsbankens spøgelser: En historisk og uhyggelig aften på Slotsbanken i Kolding22.10.2024 16:14:56 CEST | Pressemeddelelse

På Allehelgensaften 31. oktober vækkes Koldinghus og Staldgårdens mørke historie til live, når fire historiske skikkelser træder frem fra fortiden for at fortælle deres dramatiske og uhyggelige fortællinger. Oplevelsen, kaldet Slotsbankens Spøgelser, er skabt i samarbejde mellem Museum Kolding og Koldinghus og kan opleves på udvalgte aftener: 31. oktober, 1.-2. november og 7. 8- og 9. november 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye