DIBS Payment Services A/S

Rødglødende betalingsvinduer: Danskernes Black Friday-shopping nåede nye højder

Del
Black Friday markerede sig igen som årets definitivt største online handelsdag. I alt steg antallet af transaktioner med hele 57 procent sammenlignet med Black Friday sidste år, og især de første 12 timer var danskerne særdeles aktive.
Der blev shoppet igennem på nettet på Black Friday. Hos betalingsleverandøren DIBS, en del af Nets, registrerede man stigninger i antallet af onlinehandler nærmest hele døgnet, sammenlignet med året før.
Der blev shoppet igennem på nettet på Black Friday. Hos betalingsleverandøren DIBS, en del af Nets, registrerede man stigninger i antallet af onlinehandler nærmest hele døgnet, sammenlignet med året før.

Det amerikanske shopping-fænomen Black Friday er uden sammenligning en af årets største handelsdage – især online, hvor tilbuddene ofte ikke er begrænset til bare én enkelt dag og både ugen op til og weekenden tages i brug.

Sammenlignet med sidste års Black Friday steg antallet af handler med hele 57 procent viser tal fra DIBS, en del af Nets, som leverer betalingsløsninger til mere end 30.000 webshops. Holdt op imod en normal fredag i 2019, blev der på Black Friday foretaget 151 procent flere onlinekøb, men i de senere år har Black Friday-shoppingen ikke begrænset sig til blot den oprindelige amerikanske ”shopping-helligdag”.

”Black Week”

Ifølge DIBS’ opgørelse, blev der fra mandag til torsdag forud for årets Black Friday registreret 42 procent flere handler på nettet sammenlignet med en gennemsnitlig 7-dages uge i 2019.

- Selve navnet ”Black Friday” er nærmest ikke dækkende længere. Selvom nogle butikker fastholder, at tilbuddene først gives fri, når vi går fra torsdag til fredag, så tyvstarter et stigende antal butikker og kører med tilbud hele ugen – og ofte også lørdag og søndag efter Black Friday, forklarer Tanja Oda Sørensen, marketing manager i DIBS, og henviser til, at mange webshops i år har lagt et stort arbejde i markedsføringen op til Black Friday.

Faldt sammen med lønningsdag

Hvor DIBS på Black Friday i 2018 kunne notere en nedgang i antallet af transaktioner sammenlignet med året før, så var der ingen slinger i forbrugsvalsen i 2019, hvor man noget nær hele døgnet kunne notere stigninger i antallet af onlinehandler sammenlignet med året før. En del af forklaringen kan ifølge Tanja Oda Sørensen findes i noget så lavpraktisk, som Black Fridays placering i måneden

- Black Friday er i år landet på en dag, hvor mange har fået løn, og selvom vi, i tråd med tidligere år, har set en del negativ omtale af Black Friday-fænomenet i medierne, så peger alle tal på, at danskerne virkelig har taget Black Friday til sig og ikke siger nej til et godt tilbud, siger hun og slutter:

- Sidste år så vi, at danskerne tidligt købte sig ”trætte”, men i år har der været godt gang i købene igennem hele Black Friday-døgnet. Vi så det højeste peak i onlinekøb kl. 15:32 – så danskerne har helt sikkert holdt øje med de gode tilbud i arbejdstiden og har købt noget, inden de er gået på weekend. 

Hver anden havde Black Friday-planer

Før Black Friday spurgte DIBS, gennem analyseinstituttet YouGov, et repræsentativt udsnit af danskerne om deres shoppingplaner for Black Friday. Her svarede 51 procent af danskerne, at de havde planer om at foretage køb på Black Friday, mens hver fjerde udelukkende havde til hensigt at shoppe online.

I tråd med tidligere år, så levede kønsstereotyperne i bedste velgående ift. hvad flest mænd og kvinder forventede at købe. For kvindernes vedkommende svarede 65 procent, at de havde i sinde at købe tøj, sko eller accessories på Black Friday, mens 57 procent af mændene svarede, at de havde planer om at købe elektronik.            

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der blev shoppet igennem på nettet på Black Friday. Hos betalingsleverandøren DIBS, en del af Nets, registrerede man stigninger i antallet af onlinehandler nærmest hele døgnet, sammenlignet med året før.
Der blev shoppet igennem på nettet på Black Friday. Hos betalingsleverandøren DIBS, en del af Nets, registrerede man stigninger i antallet af onlinehandler nærmest hele døgnet, sammenlignet med året før.
Download
Download

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

Om DIBS, en del af Nets

DIBS er leverandør af online betalingsløsninger med 20 års erfaring i branchen. Siden 2014 har DIBS været en del af Nets og haft ansvaret for alle online betalingsløsninger i Nets. Til december bliver DIBS til Nets, da de to virksomheder fusionerer med en vision om at blive en af Europas største betalingsleverandører.

Om Dansk e-handel 2019

Dansk e-handel er en årlig rapport med statistikker, der giver et detaljeret billede af e-handlen og den udvikling i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Dette års rapport, Dansk e-handel 2019, er den 13. udgivelse i rækken. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget af YouGov i 2. kvartal i 2019, hvor ca. 7.000 respondenter har deltaget.

Hvis du har spørgsmål til indholdet i denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager i DIBS, Tanja Oda Sørensen, per mail taos@dibs.dk eller på telefon 5372 7530.

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye