Ritzaus Bureau overtager Dagbladenes Bureau
Overtagelsen sker 1. juni

Ritzaus Bureau overtager Dagbladenes Bureau og kan dermed tilbyde sine kunder endnu mere journalistik om kultur og kendte, samfund og familieliv, forbrug og anmeldelser.
Overtagelsen af Dagbladenes Bureau sker den 1. juni. Medarbejdere og freelancere flytter ind hos Ritzau, og produktionen bliver en del af Ritzau Fokus.
”Dagbladenes Bureau passer perfekt til Ritzaus rolle i den danske medieverden. Vi vil fortsætte med at levere den palet af journalistik, der bl.a. fylder en del i flere mediehuses weekendudgaver,” siger Lars Vesterløkke, administrerende direktør og chefredaktør i Ritzaus Bureau.
Dagbladenes Bureau blev etableret i 1919 af en kreds af lokale og regionale aviser. Dengang var bureauets opgave at levere landsdækkende nyheder og politisk stof til medlemsaviserne, så de kunne koncentrere sig om det lokale stof. Nu er det ikke længere nyheder, men en bred vifte af godt læsestof, bredt orienteret samfundsstof og artikler, som læseren kan bruge i hverdagen. Det er bl.a. interviews, featureartikler om kultur og samfund og livsstilsartikler, anmeldelser og opskrifter.
”Dagbladenes Bureau har i over 100 år været en vigtig leverandør af indhold til lokale og regionale mediehuse. Vi har som ejere fortsat stor fælles glæde af den type indhold af høj journalistisk kvalitet, men vi er overbeviste om, at medarbejdere og mediehusene styrker mulighederne ved at overdrage aktiviteten til Ritzaus Bureau,” siger formand for Dagbladenes Bureau Jens Nicolaisen, administrerende direktør i Sjællandske Medier, der sammen med JFM og Mediehuset Midtjylland, ejer det 103 år gamle bureau.
Parterne har aftalt ikke at offentliggøre vilkårene for overdragelsen.
For yderligere kommentarer kontakt:
Kontakter
Lars Vesterløkke
Administrerende direktør og chefredaktør, Ritzaus Bureau A/S
+45 2162 5312
lav@ritzau.dk
Jens Nicolaisen
Formand for Dagbladenes Bureau
+45 2019 4132
jens.nicolaisen@sn.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Ritzau igen i vækst30.3.2023 15:07:14 CEST | Pressemeddelelse
Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S vokser på nye markeder
Ny kommerciel direktør i Ritzau10.2.2023 11:04:00 CET | Pressemeddelelse
Christian Steensson Rasmussen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau
Rikke Skovlund bliver ny HR-chef i nyhedsbureauet Ritzaus Bureau12.8.2022 10:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Rikke Skovlund er uddannet jurist og har i de seneste 10 år været HR-chef i Danmarks Nationalbank.
Medieforlig på vej: Alle skal kunne se og høre DRs arkiver17.5.2022 16:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Når de mediepolitiske ordførere onsdag mødes i Kulturministeriet for at forhandle et nyt medieforlig, er et af emnerne at gøre DRs arkiver tilgængelige for alle danskere. Ritzau og Danmarks nationale leksikon lex.dk er klar til at løse opgaven.
Nyt rekordresultat i Ritzau26.4.2022 15:56:12 CEST | Pressemeddelelse
Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S kom ud af 2021 med et overskud på 54,8 mio.kr., hvilket er det højeste i selskabets historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum