Restriktioner er ikke en gratis omgang for centre og butikker
Siden 29. oktober har både ansatte og kunder i butikker skullet bære mundbind, når der skal shoppes og købes dagligvarer.
De fleste handlende, der begiver sig ud i de fysiske butikker, har accepteret tiltaget, men nye tal viser samtidig, at der er blevet længere mellem kunderne i indkøbscentrene. Ifølge en opgørelse fra Danske Shoppingcentre, som blandt andet driver populære centre som Frederiksberg Centret og Kolding Storcenter, har der i november været 17 procent færre kunder i selskabets 17 centre, sammenlignet med samme periode sidste år. Ligesom der var 37 procent færre kunder på Black Friday:
- Mundbind koster kunder. Det kan vi se sort på hvidt på vores besøgstal. Nu står vi over for julehandlen, hvor en nedgang rammer endnu hårdere. Så er der bare den mindste åbning for, at kravet om mundbind først kunne gælde inde i selve butikkerne og ikke på centrenes gange, vil det gøre en stor forskel for både os og vores butikker, siger Finn Sture Madsen, vicedirektør i Danske Shoppingcentre og formand for EjendomDanmarks retailudvalg.
Han understreger, at kundetallene var på niveau med tidligere års opgørelse over kundetrafikken i september og oktober, hvor corona atter var i fremmarch i Danmark, men hvor det ikke var påbudt at bære mundbind i landets butikker.
Længere mellem overenskomster i netbutikker
Mens en stor del af kunderne udebliver fra de fysiske butikker, når der indføres restriktioner som mundbind, boomer nethandlen til gengæld. Per Tønnesen, formand for HK Handel, advarer dog mod at tro, at det er ganske uproblematisk, at en del af handlen flytter fra de fysiske butikker til netbutikker.
- Vi ved af erfaring, at der er længere mellem virksomheder med overenskomster og ordnede forhold indenfor nethandlen, og arbejdsmiljøet bærer tit præg af stor travlhed. Når man handler på nettet er det heller ikke sikkert, at ordren går til en dansk virksomhed med ansatte her i landet. Dermed kan restriktioner i detailhandlen betyde, at der ikke kun bliver længere mellem kunderne, men også mellem medarbejderne i butikkerne, siger Per Tønnesen.
Han peger på, at det er ekstra kritisk i en tid, hvor dansk økonomi er udfordret, og hvor mange danskere har mistet jobbet som følge af coronakrisen.
Lemp krav når corona slipper taget
I EjendomDanmark opfordrer adm. direktør Jannick Nytoft også regeringen til at lempe kravet om mundbind, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Han understreger, at et flertal i Folketinget netop har frigivet danskernes indefrosne feriepenge med det formål at sætte gang i dansk økonomi – ikke for at sende den økonomiske gevinst ud af landet.
- Vi har haft en konstruktiv dialog om stramninger af restriktionerne – den dialog skal vi fortsætte med modsat fortegn, når det er forsvarligt at lempe. Ellers risikerer vi, at vi ikke har vores centre og butikker, når coronaen slipper sit tag. Der er jo netop blevet frigivet feriepenge for at give et boost til vores egen detailhandel. Ikke for at udenlandske webshops skal vinde frem, fordi mundbind får kunderne til at blive væk, siger Jannick Nytoft.
FOR YDERLIGERE HENVENDELSER KONTAKT
Pressekontakt HK Handel: Heidi Røndbjerg-Christensen, tlf. 3330 4821
Pressekontakt EjendomDanmark: Cecilie Lund Vinther, tlf. 2140 4675
Pressekontakt Danske Shoppingcentre: Finn Sture Madsen, tlf. 2790 1028
Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Butiksansatte i mindre byer kan tabe stort med nyt lukkelovsudspil21.10.2024 15:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver markant sværere for de butiksansatte uden for de større byer at få arbejdsliv og fritid til at hænge sammen, hvis regeringens nye forslag om en yderligere liberalisering af lukkeloven bliver en realitet.
HK Handel: Unges arbejdsmiljø skal i fokus med ny aftale om fritidsjob12.9.2024 14:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Et ordentligt arbejdsmiljø er afgørende, hvis de helt unge skal have en tidlig start på deres arbejdsliv, sådan som regeringen lægger op til, lyder det fra HK Handel.
HK Handel advarer: Regeringen kan være på katastrofekurs, hvis de sætter børn bag kassen3.6.2024 11:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Forslaget om at lade børn på 13 år sidde bag kassen i landets butikker er katastrofalt. Når voksne kasseassistenter oplever verbale overfald, trusler og seksuel chikane, hvordan skal det så ikke gå børn?
Opfordring til Kongehuset: Nye hofleverandører bør have overenskomst6.2.2024 09:21:02 CET | Pressemeddelelse
Det klæder ikke et moderne kongehus at blåstemple virksomheder, der ikke har styr på deres løn- og arbejdsforhold. Derfor bør den fornemme titel som Kongelig Hofleverandør kun tildeles dem med overenskomst
HK Handel: Medarbejdernes perspektiv mangler i tiltag mod butikstyverier1.2.2024 13:05:36 CET | Pressemeddelelse
Det er glædeligt, at regeringen vil sikre mere tryghed i landets butikker med nye initiativer mod butikstyverier. Medarbejderne mangler dog at blive hørt, hvis indsatsen for alvor skal lykkes, mener HK Handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum