Huawei

Ren Zhengfei i første danske interview: Kina bør lære af dansk tilgang til uddannelse og arbejdsmarked

Del
I sit første interview nogensinde med et dansk medie talte grundlæggeren af Huawei, Ren Zhengfei, om Danmark som forbillede for Kina, både når det gælder vores uddannelsessystem og vores fleksible arbejdsmarkedsmodel. Og så vil han give Trump et knus, hvis muligheden byder sig.

- Velkommen til vores virksomhed. I er velkomne til at stille alle de spørgsmål, I måtte have, og jeg vil prøve at være meget direkte i mine svar. Udfordrende spørgsmål er også velkomne.

Med disse ord tog grundlæggeren af tech-giganten Huawei, Ren Zhengfei, for nyligt imod journalister fra de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Danmark. De danske medier var repræsenteret ved DR’s Asien-korrespondent Philip Khokhar, som blandt meget andet spurgte ind til Ren Zhengfeis forhold til Danmark.

- Danmark er et fantastisk land, som jeg sætter stor pris på. Jeg har besøgt Danmark flere gange. Det er et land, der tilskynder intellektuel og akademisk frihed. Derfor står der danskere bag mange store opfindelser – for eksempel Niels Bohr, kvantemekanikkens far, og Hans Christian Ørsted, der opdagede elektromagnetismen. 

Dansk arbejdsmarkedsmodel i Kina

Huawei-grundlæggeren har studeret Danmarks sociale strukturer. Ren Zhengfei mener, at Kina kan lære meget af uddannelsessystemerne og den fleksible arbejdsmodel i Danmark.

- Hvorfor bygger Kina ikke tekniske træningscentre i stor skala, så arbejdsløse kan modtage uddannelse og opkvalificere sig på regeringens regning?

Ifølge Ren Zhengfei vil et tiltag som dette være med til at opgradere hele Kinas arbejdsstyrke og fremskynde udviklingen i hele landet.

Skal det blive en realitet, kræver det ifølge Ren Zhengfei også, at landet lader sig inspirere af den danske, fleksible arbejdsmarkedsmodel, som han mener, er vejen frem.

- Danmark har ikke arbejdslovgivning som i Kina. Det gør det muligt for lokale virksomheder at afskedige medarbejdere, når de skønner, at det er nødvendigt.

Ifølge Ren Zhengfei vil det gøre det lettere for virksomhederne at tjene flere penge, og dermed betale mere i skat, som kan finansiere statslig opkvalificering af arbejdsstyrken.

“Fik jeg muligheden, ville jeg give Trump et knus”

Men det var ikke kun Huawei-grundlæggerens syn på Danmark, der var omdrejningspunktet i Ren Zhengfeis første danske interview nogensinde. Også forholdet til Trump kom på dagsordenen. Som svar på spørgsmålet om, hvad Ren Zhengfei ville vise Trump, hvis han besøgte Huawei, svarer han:

- Jeg ville vise ham, hvad end han er interesseret i og endda give ham et knus … Hvis han vil, er han også velkommen på mit kontor. Selvom mit kontor ikke er lige så pænt som hans.

I den forbindelse kom Ren Zhengfei også ind på USA’s spinoageanklager mod Huawei, som han endnu engang kalder grundløse:

- Over de sidste 30 år har vi serviceret tre milliarder mennesker i mere end 170 lande og regioner. Frem til nu, har der endnu ikke været et eneste tilfælde af datatyveri.

Dele af interviewet blev sendt søndag aften på DR1 i programmet 21 Søndag. Fuld transskription er vedlagt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye