Huawei

Huawei udgiver årsrapport 2021: Solid drift og investeringer i fremtiden

Del
Huawei har netop offentliggjort årsrapporten for 2021, som viser, at virksomheden har opretholdt en solid drift i det forgangne år. I 2021 nåede Huawei en global omsætning på knap 680 mia. kroner (CNY 636,8 mia.) med et nettooverskud på 121 mia. kroner. Det svarer til en stigning i indtjeningen på 75,9 % i forhold til året før.

Huawei investerer stort i fremtiden. I 2021 var virksomhedens udgifter til forskning og udvikling på i alt 152 milliarder kroner (CNY 142.7 mia.), hvilket svarer til 22,4 % af den samlede indtægt. Sammenlagt har Huawei investeret over 900 mia. kroner i forskning og udvikling i løbet af de seneste 10 år, og firmaet planlægger at øge investeringerne i fremtiden.

- Regnskabsåret for 2021 er i overensstemmelse med vores prognoser for året. Vores carrier-forretning forblev stabil, vores enterprise-forretning fortsatte med at vokse, og vores consumer-forretning har hurtigt udvidet sig til nye områder. Derudover udvikler vi nu vores digitale økosystem,” udtaler Guo Ping, Huaweis roterende formand.

2021 bød på en nedgang i omsætningen i forhold til året før, men trods det er overskuddet øget.

- På trods af et omsætningstab i 2021 er vores evne til at skabe overskud og cash flow styrket. Vi har nu en bedre kapacitet til at håndtere usikkerhed,” fortæller Meng Wanzhou, Huaweis CFO.

Carrier-forretningen
I 2021 genererede Huaweis carrier-forretning en omsætning på 300 milliarder kroner (CNY 281,5 mia.) og hjalp operatører over hele verden med at opbygge og implementere 5G-netværk. Eksterne testresultater viste, at de 5G-netværk, som Huawei byggede til kunder i 13 lande – herunder Schweiz, Tyskland, Finland, Holland, Sydkorea og Saudi-Arabien – leverede den bedste brugeroplevelse.

Via sit samarbejde med operatører og partnere har Huawei underskrevet mere end 3.000 kommercielle kontrakter for 5G-industrielle applikationer, som især vinder indpas i sektorer som minedrift, jern- og stålværker, havne og på hospitaler.

Enterprise-forretningen
På grund af det stigende fokus på digital transformation voksede Huaweis enterprise-forretning i 2021 hurtigt og generede en omsætning på 109 mia. kroner (CNY 102,4 mia.) i 2021. I løbet af året lancerede Huawei 11 scenariebaserede løsninger til nøglesektorer som transport, finans, energi og produktion.

Over 700 byer og 267 Fortune Global-500 virksomheder har valgt Huawei som deres digitale transformationspartner. Det betyder, at Huawei i dag arbejder med flere end 6.000 service- og driftspartnere rundt om i verden.

Consumer-forretningen
Som en del af Huaweis SeamLess AI Life-strategi fokuserede virksomhedens consumer-forretning på at udvide det globale økosystem til at blive smartere og bedre forbundet. Consumer-forretningen generede en omsætning på knap 260 mia. kroner (CNY 243,4 mia.) i 2021 og leverede fortsat stabil vækst inden for smart wearables, smart screens, ægte trådløse stereo-høretelefoner (TWS) og Huawei Mobile Services (HMS). Særligt kategorierne smart wearabels og smart screens vækstede med en procentuel stigning på 30 % sammenlignet med 2020.

I 2021 blev HarmonyOS brugt af over 220 millioner Huawei-enheder, hvilket gør systemet til verdens hurtigst voksende mobile operativsystem.

Fremtidige investeringer skal styrke Huaweis konkurrenceevne 
I 2021 har Huawei fokuseret på at udvide openEuler-, MindSpore- og HarmonyOS-økosystemerne baseret på principperne om åbent samarbejde og fælles vækst.

Over otte millioner udviklere bruger i øjeblikket Huaweis åbne platforme, open source-software og udviklingsværktøjer til at udforske nye forretningsscenarier og forretningsmodeller.

- Huawei vil i fremtiden fortsætte med at fremme rejsen mod digitalisering, intelligent transformation og reduceret CO2-udledning. Med hjælp fra de bedste talenter, videnskabelig forskning og et innovativt sind vil vi løbende øge investeringerne inden for sektoren og dermed styrke vores langsigtede konkurrenceevne, afslutter Huaweis formand Guo Ping.

___

Alle finansielle resultater for årsrapporten 2021 er blevet revideret af KPMG.


For mere information, læs den engelske pressemeddelelse:

https://www.huawei.com/en/news/2022/3/huawei-annual-report-2021

Direkte adgang til Huaweis årsrapport for 2021:

https://www.huawei.com/en/annual-report/2021

Kontakter

Xukun JiHuawei Technologies (Denmark) ApS/Public Affairs and Communications Department

Kontakt venligst VP of Communications Xukun Ji pr. mail for pressehenvendelser og spørgsmål relateret til pressemeddelelser.

xukun.ji@huawei.com

Billeder

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye