Regionsråd godkender nye køreplaner
Regionsrådet har nu godkendt Midttrafiks forslag til nye køreplaner, der gælder fra 25. juni 2023. Køreplanerne er lavet på baggrund af den tilpasning, rådet vedtog før nytår. Det betyder, at de nye køreplaner udmønter tilpasning af bus-afgange for 41 mio. kroner. Det samlede budget til regional kollektiv trafik er dog større end nogensinde med ca. 381 mio. kroner.
I forhold til det oprindelige køreplans-forslag har regionsrådet samtidig besluttet at øge antallet af afgange på seks ruter. Det sker af hensyn til transport af elever til ungdomsuddannelser og på baggrund af den offentlige høring af køreplanen, Midttrafik gennemførte i januar. Her modtog trafikselskabet cirka 2.800 høringssvar.
- De regionale busser løser en vigtig opgave i samfundet, og derfor er det også alvorligt, når vi har været nødt til at tilpasse antallet af afgange. Nu har vi skabt ro omkring økonomien, det er trods alt lykkedes at fastholde et godt rutenet, og samtidig har vi på baggrund af de mange input fra borgerne kunnet sikre ekstra kørsel til en række uddannelser. Nu handler det om at tænke nyt, så vi kan fremtidssikre den kollektive trafik, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau (S).
Behov for nye løsninger
Baggrunden for tilpasningen var flere år med lave indtægter kombineret med en stor stigning i udgifterne til busdriften. Bl.a. forstærket af krigen i Ukraine.
Tilpasningen blev lavet på baggrund præcise rejsedata, møder med alle berørte kommuner samt regionsrådets beslutning om for så vidt muligt kun at fjerne busafgange, som meget få bruger, samt prioritere transport af uddannelsessøgende. Regionen lavede derudover en række offentlige møder for at få input til de reelle behov, borgerne oplever.
Den proces gjorde det tydeligt, at der ud over det akutte økonomiske problem, også er en mere strukturel udfordring for busdriften. Kort fortalt: Der mangler passagerer, og der er brug for mere fleksible løsninger.
- Kollektiv trafik skal ikke give overskud, men det skal give mening. Der skal ikke køre store busser rundt med kun ganske få passagerer, og vi skal udvikle et tilbud, der modsvarer de behov borgere, virksomheder og uddannelser har. Det er en fælles udfordring som både vi og kommunerne er ramt af. Derfor har vi fra regionens side også nu sat gang i et arbejde, hvor vi samarbejder bredt om at finde løsninger, siger Anders Kühnau.
Fakta
- Regionsrådet igangsatte i 2022 en proces, der skulle bringe balance i økonomien i den regionale kollektive trafik. Stærkt stigende omkostninger, bl.a. på grund af krigen i Ukraine, kombineret med lav indtjening, betød at regionen fik markant mindre kørsel for de samme penge.
- Midttrafik udarbejdede i efteråret forslag til et katalog med konkrete forslag til tilpasninger for cirka 41 mio. kroner på regionalruterne.
- Læs mere om arbejdet med at fremtidssikre den regionale kollektive trafik
- Den nye køreplan træder i kraft 25. juni 2023og vil inden da kunne ses på Midttrafiks hjemmeside.
Seks ruter får mere kørsel
- 26 Holstebro – Spjald – Skjern
- 53 Herning – Viborg
- 72 Holstebro – Skive
- 81 Herning – Sdr. Felding – Grindsted
- 202 Vejle – Horsens - Aarhus
- 215 Vejle – Tørring – Silkeborg
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dkhttps://link.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder
Information om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Regionsrådet besøger Regionshospitalet Horsens26.4.2024 10:02:27 CEST | Presseinvitation
Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 6. maj temadag på Regionshospitalet Horsens. Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet mod forudgående tilmelding.
Nyt tilbud på vej til patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver eller muskler25.4.2024 10:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Regionrådet har netop bevilget 12,8 mio. kr. til at oprette en ny neurofysiologisk friklinik, der skal sikre patienter hurtigere hjælp
Samarbejde på tværs skal sikre fremtidens arbejdskraft25.4.2024 07:33:29 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af anbefalinger fra regionalpolitisk forum om arbejdskraft sætter regionsrådet nu gang i en række initiativer, der bl.a. skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesområdet.
På et år har Region Midtjylland reduceret klimaaftrykket med en femtedel24.4.2024 16:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapåvirkningen fra medicinsk udstyr er faldet med 20 procent fra 2022 til 2023 og er dermed tilbage på niveauet fra før COVID-19. Det har især bidraget til en stor reduktion i Region Midtjyllands klimaaftryk.
Landsbyprisen 2024 lander i Holstebro Kommune24.4.2024 14:38:53 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har tildelt to priser til landsbyer i regionen. Troldeskov og fælleskab er noget af det, der kendetegner vinderen af Landsbyprisen på 150.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum