Landsbyprisen 2024 lander i Holstebro Kommune
Regionsrådet har tildelt to priser til landsbyer i regionen. Troldeskov og fælleskab er noget af det, der kendetegner vinderen af Landsbyprisen på 150.000 kroner.

I Skave sætter de gerne fælles foran bynavnet – og de mener, hvad de siger, når de taler om at skabe en inkluderende landsby, hvor alle deltager i udviklingen. De har tilmed succes med det. Så meget faktisk, at regionsrådet i dag tildelte den lille landsby i Holstebro Kommune med godt 500 indbyggere Region Midtjyllands Landsbypris 2024.
- Det er altid en god dag, når vi finder vinderen af Landsbyprisen, og selvom vi har haft et utroligt stærkt felt, så er det meget velfortjent, at den i år går til Skave. De har formået at få utrolig meget ud af det stærke fællesskab, der er blandt byens borgere. Samtidig har landsbyen været god til at samarbejde med både kommune og nabolandsbyer om at skabe udvikling i landsbyen. Det tjener til inspiration for andre landsbyer i samme situation, og det er netop det, Landsbyprisen skal være med til at fejre, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Onsdagens regionsrådsmøde blev overværet af repræsentanter fra Skave, der var både stolte og glade over hæderen – og de 150.000 kroner til yderligere udvikling, der følger med.
- Jeg er stolt over, at vi har fået Landsbyprisen. Det er noget, vi skal bruge til at brande vores by. Der kommer til at stå Landsbyprisen 2024 over det hele, og vi kan helt sikkert også finde noget at bruge pengene til, lyder det fra en storsmilende Henny Hedegaard Jensen, der er formand for Skave Borgerforening.
Læs mere om Skave og se videopræsentation af landsbyen
I alt var der ni kandidater fra otte kommuner indstillet til Landsbyprisen 2024. Fem af dem kom i finalen på baggund af en vurdering af et fagligt panel. Udover Skave var det:
- Timring, Herning Kommune
- Hou, Odder Kommune
- Daugård, Hedensted Kommune
- Ejer Bjerge (sammenslutning af fem landsbyer), Skanderborg Kommune
Læs mere om kandidater og proces for Landsbyprisen 2024
Grøn fjernvarme sikrede initiativpris
Samtidig med kåringen af Landsbyprisens vinder, traf regionsrådet beslutning om, hvem der skulle have prisen Landsbyinitiativet. Prisen er på 25.000 kroner og hylder en landsby, der har gjort en bemærkelsesværdig og inspirerende indsats i forhold til at finde nye energiløsninger til lokalsamfundet. Her har alle midtjyder haft mulighed for at indstille kandidater, og der har været ni kandidater til prisen.
Landsbyinitiativet 2024 går til Daugård i Hedensted Kommune.
I Daugård er man bl.a. gået sammen om at gennemføre en omstilling fra naturgas til fossilfri opvarmning for ca. 800 borgere og den lokale skole i et nytænkende fjernvarmeprojekt. Der er etableret et lokalt andelsselskab, og projektet er nu godkendt og iværksat med fuld tilslutning fra lokalområdets borgere.
- Med Landsbyinitiativet ønsker vi at sætte fokus på, hvordan små lokalsamfund kan bidrage til en bæredygtig omstilling af samfundet på en måde, der både gavner landsbyens borgere, og som både land og by kan lære noget af. Det lever Daugård flot op til med de projekter de har gang i, siger Anders Kühnau (S).
I Daugård har prisen stor betydning, fortæller Henrik Narud, formand for Daugård Fællesvarme.
- Vi er glade. Det har været et stort arbejde at få folk til for alvor at interessere sig for vores projekt, for i det daglige tænker man måske ikke så meget over, hvor varmen egentlig kommer fra. Men det her er et rygstød, og det betyder meget, at der nogen, der faktisk tror på idéen, siger han.
Læs meget mere om Landsbyprisen og Landsbyinitiativet.
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Henny Hedegaard JensenSkave Borgerforening
Tlf:2896 9156Henrik NarudDaugård Fællesvarme
Tlf:3053 9193Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder


Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum