Klimabevægelsen i Danmark

Regeringens skrivebordsøvelser er en forkert vej til at nå 2025-målet

Del
Biobrændsler ser kun grønne ud på papiret, for i virkeligheden kan de forøge CO2-udledningen globalt. Klimabevægelsen anklager regeringen for grønt regnskabsfusk.

I går annoncerede regeringen, at de vil nå 2025-målet med at øge andelen af biobrændsler i køretøjer med forbrændingsmotorer. Biobrændsler tæller som værende CO2-neutrale på papiret, selvom der er udbredt enighed fra Klimarådet til IPCC om, at bioenergi ikke reelt kan tælles som CO2-neutralt på linje med eksempelvis elektricitet fra solceller og vindmøller. Udledningerne fra biobrændsler foregår udenfor de officielle klimaregnskaber, og også ofte uden for Danmarks grænser. Ofte vil biobrændsel endda udlede mere end den fossile diesel, som brændslet ifølge regeringen skal fortrænge. Der er ingen af de gængse kilder til at producere biodiesel, raps, soja og palmeolie, der udleder mindre CO2 end diesel produceret af råolie.

- Klimabevægelsen mener, at det er forkert at snyde sig i mål med 2025-målet ved at bruge grønt regnskabsfusk. Den reelle klimaeffekt kan være nul, eller værre end at fortsætte med almindelig diesel. Regeringen er i gang med grøn talgymnastik, som ovenikøbet kan forværre klimakrisen. Det er entydigt den forkerte vej at gå, og det er i vores øjne et klart svigt af Klimaloven, siger Christina Ihler Madsen fra Klimabevægelsen i Danmark. 

Biobrændsler kræver, at der er nogle ressourcer der går ind i disse brændsler. Der er som regel enten tale om første generations biobrændsler, der er direkte afgrøder fra landbrugsjord, eller anden generations biobrændsler, der er forskellige restprodukter, som fritureolie. 

Biobrændstoffer udgjorde 90 procent af al ‘vedvarende energi’ i transporten i Danmark i 2020. Samtidig udgjorde to råvaregrupper, der også er fødevareressourcer, den væsentligste kilde til produktionen af henholdsvis biodiesel og bioethanol: rapsolie (50 procent), korn og sukker (40 procent). Eksperter konkluderer, at vi allerede på nuværende tidspunkt bruger al vores råmaterialer til produktion af anden generations biobrændsel. Det betyder, at mere biobrændsel kan kræve dyrkning af flere afgrøder. Dette sker hovedsageligt i udlandet, hvor den danske efterspørgsel kan resultere i, at forskellige områder ryddes for skov og vådområder, der er afgørende for opretholdelsen af et stabilt klima.

- At satse på at proppe mad og madrester i bilernes tanke, i stedet for at elektrificere dem, er vanvittigt. Lige meget hvilke typer biobrændsler, er der tale om knappe ressourcer, der er langt bedre brugt andre steder. Vi står i en klimakrise og en biodiversitetskrise og nu vælger regeringen, fuldt bevidst, en skrivebordsløsning til at nå 2025-målet, som kan forværre begge dele, siger Christina Ihler Madsen

Regeringen vælger en løsning som eksperter klart advarer mod, og selvom det i 2020 blev politisk vedtaget at udfase de mest klimaskadelige 1. generations biobrændstoffer, samt indregne de globale effekter af produktionen af biobrændsler. Regeringen trækker Danmark den modsatte vej ved at øge biobrændslerne i benzintankene.

- Vi frygter at regeringen laver dette krumspring, fordi de er desperate og ikke vil tør gå efter de reelle reduktioner. Det er en grøn falliterklæring fra regeringens side. Det er et stort svigt, at regeringen bevidst vælger at nå 2025-målet med skrivebordsøvelser, som kan gøre mere skade end gavn. For den ubehagelige sandhed er, at det her forslag forringer vores børns udsigt til en sikker fremtid, siger Christina Ihler Madsen.

Kontakter

Billeder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye