Regeringen vil genindføre retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge
21.3.2023 07:01:25 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det markant mere økonomisk attraktivt for dagpengemodtagere at gå fra at være ufaglært til faglært. Der lægges op til, at der fra 1. juli igen skal være en ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Her skal man kunne modtage 110 pct. af din hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 og er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse.
Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020, men udløb 31. december 2022. Mens retten var gældende, påbegyndte ca. 2.800 ledige et uddannelsesforløb. De mest populære erhvervsuddannelser var social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.
Retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge vil indtil videre gælde for resten af 2023.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Det er vigtigt for regeringen, at vi skaffer mere faglært arbejdskraft, og i det hele taget har regeringen stort fokus på uddannelse. Vi ved, at der er mangel på faglærte i virksomhederne, og behovet i fremtiden bliver kun større. Dygtige medarbejdere er afgørende for både vækst og velstand.
- Derfor ønsker vi at genindføre muligheden for uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats, der kan være med til at mindske manglen på faglært arbejdskraft. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet. Vi har set, at ordningen tidligere har gjort en forskel – for selvfølgelig er økonomien en faktor, når man vælger at kaste sig over en uddannelse og samtidig fx har hus og familie.
- Jeg hæfter mig også ved, at mange vælger at læse til sosu-hjælper og sosu-assistent. Faggrupper som vi i den grad mangler. Jeg håber, at vi ved at genindføre ordningen skaber grobund for, at endnu flere har mod på at vælge en faglært uddannelse.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
