Beskæftigelsesministeriet

120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed

Del

Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.

Det er ikke kun borgerne, der skal vænne sig til et nyt beskæftigelsessystem. Det gælder også ansatte i kommuner og a-kasser, som snart skal hjælpe borgere i job på en ny måde.

Beskæftigelsesreformen forenkler systemet, fjerner proceskrav og giver sagsbehandlere større frihed til at lave mere skræddersyede forløb for den enkelte borger.

De nye arbejdsmetoder og arbejdsgange kræver opkvalificering af ledere og medarbejdere i kommuner og a-kasser. Derfor er der afsat en pulje på 120 mio. kroner, som skal gøre dem klar til en ny hverdag.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:

- Arbejdet med at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet har i for høj grad været præget af krav til processer og tidskrævende formaliteter. Nu giver vi sagsbehandlerne større frihed, hvor deres faglighed virkelig kan komme i spil, så borgerne kan få den indsats, der passer til den enkelte.

Midlerne udmøntes over perioden 2026-2028. Det følger af Aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen, at kommuner og a-kasser skal medfinansiere udgifterne til opkvalificeringen.

Da de kommunale budgetter for 2026 allerede er vedtaget, bliver der ikke stillet krav om medfinansiering dette år, men der indføres 20 pct. medfinansiering af det ansøgte beløb i 2027 og 2028.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye