Afskaffelse af modregning får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet
Arbejdsindkomster bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. Nu viser en effektanalyse, at de nye modregningsregler får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
Antallet af lønmodtagere, der arbejder efter folkepensionsalderen, er steget markant de seneste 15 år. Alene siden januar 2023 er beskæftigelsen blandt seniorer steget med 19.000 personer. Det skyldes blandt andet den nuværende højkonjunktur, at vi bliver flere ældre, og at færre går på efterløn.
Nu slår den seneste udgave af Status på arbejdsmarkedet fast, at en del af stigningen også skyldes, at arbejdsindkomster ikke længere bliver modregnet i folkepensionen. Effektanalysen viser også, at afskaffelsen af modregningsreglerne for arbejdsindkomst særligt har fået kvinder til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Det er ellers typisk mænd, der fortsætter med at arbejde.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
- Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.
Status på arbejdsmarkedet ser også på overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte borger fra MENAPT-landene i alderen 18-66 år er på førtidspension, mens det for alle kun er cirka syv procent.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
- Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.
Du kan læse den seneste Status på arbejdsmarkedet fra Beskæftigelsesministeriet her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum