Regeringen overser forebyggende ernæringsindsats
Ernæringsscreeninger kan forebygge dehydrering og komme forlængede sygeforløb og genindlæggelser i forkøbet
I stedet for at vente på, at der bliver brug for at sende akutsygeplejersker ud til dehydrerede ældre, bør regeringen sikre, at de ældre får den rette næring. Sundhedsminister Magnus Heunicke forklarede i dag ved præsentationen af regeringens udspil Tættere på II - Sundhed, uddannelse og lokal udvikling, hvordan man akut kan hjælpe dehydrerede ældre. Kost og Ernæringsforbundet efterlyser, at man i stedet tænker en forebyggende ernæringsindsats ind i udspillet.
For at gøre op med de mange ældre og patienter, der får dårligere livskvalitet, forlængede sygdomsforløb og skal genindlægges på grund af underernæring og dehydrering, foreslår Kost og Ernæringsforbundet, at alle patienter samt syge eller svækkede borgere, der er i risiko for underernæring eller dehydrering bliver tilbudt rettidige ernæringsindsatser for at hjælp til at få styr på deres ernæringstilstand.
- Vi skal ikke have et sundhedsvæsen, hvor der først er en plan for, hvad der skal ske, når det går galt. Vi har flere løsninger, der ligger lige for, når det kommer til at forebygge eksempelvis underernæring og dehydrering. Lad os skabe et sundhedsvæsen, der kommer problemerne i forkøbet ved eksempelvis at ernæringsscreene ældre og andre udsatte borgere, siger formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.
Hun glæder sig over, at regeringen med sit udspil vil gøre op med de ulige behandlingstilbud, der er geografisk for borgere med livsstilssygdomme som eksempelvis type 2-diabetes, som Magnus Heunicke fremhævede i forbindelse med fremlæggelsen af udspillet. Antallet af borgere med type 2-diabetes er nemlig støt stigende. Derfor er der brug for at indrette behandlingstilbud derefter, bekræftede Magnus Heunicke.
- I dag er der alt for stor forskel på, hvilke behandlingsmuligheder og -tilbud, der er for eksempelvis borgere med type 2-diabetes. Derfor bør regering tænke ernæringsprofessionelle ind i nærhospitalerne og den nye struktur, så alle, der har brug for det, får adgang til den nødvendige behandling og hjælp. Igen kan jeg kun opfordre sundhedsministeren til at tænke flere forebyggende løsninger ind, siger Ghita Parry.
Nøgleord
Kontakter
Tenna HjortnæsPressechef
Tlf:41594446tpe@kost.dkInformation om Kost og Ernæringsforbundet
Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ca. 8.500 ernæringsprofessionelle, fx ernæringsassistenter, økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ledere, kliniske diætister og ernæringsteknologer. De kæmper hver dag for smagfuld og god ernæring og vejledning for hundredtusindvis af mennesker på hospitaler, plejehjem, kantiner, daginstitutioner og mange andre steder.
Forbundets medlemmer spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet – både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og livskvalitet og for folkesundheden. For mad giver livsvigtig energi, er forudsætningen for, at vores børn udvikler sig, og giver livskvalitet for vores ældre. Den rette mad forebygger sygdomme, og den forkerte mad eller underernæring kan forkorte liv. Derfor arbejder vi hver dag for at tydeliggøre medlemmernes betydning for et sundere Danmark og forbedre rammerne om deres arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Kost og Ernæringsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kost og Ernæringsforbundet
Forslag: Indfør obligatorisk skolemad20.6.2022 10:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Kost og Ernæringsforbundet, Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer vil indføre obligatoriske madordninger i den danske folkeskole.
Kost og ernæring er centrale redskaber15.3.2022 17:50:51 CET | Pressemeddelelse
Regeringens sundhedsudspil har kurs mod mere fokus på kost og ernæring. Det glæder formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry. Hun savner dog konkrete bud på, hvordan vi udnytter kost og ernæring som redskaber i fremtidens sundhedsvæsen
Kost og Ernæringsforbundet får ny hovedbestyrelse15.3.2022 15:05:04 CET | Pressemeddelelse
Kampvalget om 7 af de 14 pladser i Kost og Ernæringsforbundets hovedbestyrelse er nu afgjort
Ghita Parry fortsætter som formand for Kost og Ernæringsforbundet15.2.2022 15:02:13 CET | Pressemeddelelse
Formandsposten vil Ghita Parry sammen med den nye hovedbestyrelse og medlemmerne bruge til fortsat at arbejde for, at ernæring integreres i alle dele af samfundet
Hjælpepakke skal dække bredt1.12.2021 14:39:09 CET | Pressemeddelelse
En hjælpepakke til sundhedsvæsenet skal dække alle faggrupper og ikke kun dem, der fylder mest i medierne, mener formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum