Regeringen har anlagt annullationssøgsmål mod mindstelønsdirektivet
18.1.2023 12:39:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Med præsentationen af regeringsgrundlaget den 14. december 2022 offentliggjorde regeringen, at der var taget beslutning om at få prøvet mindstelønsdirektivet ved EU-Domstolen. På denne baggrund har regeringen den 18. januar 2023 anlagt et annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet.
Efter anlæggelsen af søgsmålet skal Europa-Parlamentet og Rådet inden for to måneder efter forkyndelsen af den danske stævning afgive svarskrift, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater vil få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet.
På nuværende tidspunkt kan det ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge, da det bl.a. afhænger af antallet af intervenerende medlemsstater. En umiddelbar vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.
EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Regeringen har besluttet at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for at få kendt EU's mindstelønsdirektiv ugyldigt. Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål.
- Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen.
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Horsens Kommune vinder Fritidsjobprisen 202612.11.2026 11:49:32 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har overrakt Fritidsjobprisen 2026 til Horsens Kommune ved KL’s Jobcamp. Kommunen vinder prisen for bl.a. at have fokus på en bred og sammenhængende ungeindsats og derudover at koble fritidsjobindsatsen med brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Presseinvitation: Copenhagen Summit om ligestilling og kvinders og pigers rettigheder9.11.2026 11:05:50 CET | Presseinvitation
Den 16. november 2026 Copenhagen Summit on Gender Equality and Women and Girls’ Rights med deltagelse fra Kongehuset ved H.M. Dronning Mary.
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
