Rådsmøde: Nej til EU-rammer for mindsteløn
I oktober 2020 fremsatte EU-Kommissionen et forslag om rammer for mindsteløn i medlemslandene. Direktivforslaget søger ifølge Europa-Kommissionen at sikre en tilstrækkelig og fair løn til alle borgere i EU og skal samtidigt være med til fremme kollektive forhandlinger. Regeringen har igennem hele forhandlingsforløbet været meget skeptisk over for forslaget. På vegne af regeringen deltager social- og ældreminister Astrid Krag på rådsmødet, eftersom fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye har været smittet med COVID-19.
Et stort flertal af medlemslande bakker op om Rådets foreløbige holdning til forslaget – en såkaldt generel indstilling.
Hvad angår forslaget om løngennemsigtighed har regeringen foreløbigt støttet det foreliggende forslag. Endelig stillingtagen afventer forhandlingerne med Europa-Parlamentet efter inddragelse af Folketingets Europaudvalg. Formålet med forslaget er at understøtte lige løn til mænd og kvinder blandt andet gennem øget synlighed og information om kvinder og mænds aflønning.
Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye siger:
- Regeringen er imod enhver regulering, der kan underminere den danske model – direkte eller indirekte. Derfor stemmer vi også nej til EU-rammer for mindsteløn.
- Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles. Derfor har regeringen været imod dette direktiv, og derfor har jeg også været meget glad for Folketingets opbakning i denne sag.
- Jeg vil igen gerne takke arbejdsmarkedets parter for den tætte dialog, vi har om denne sag. Det er helt afgørende, at alle os, der vil passe på den danske arbejdsmarkedsmodel, samarbejder tæt.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juli 202420.9.2024 08:15:41 CEST | Pressemeddelelse
I juli 2024 var der 3.026.100 lønmodtagere i job. Det er 1.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden juli 2023 er der dermed samlet set kommet 31.100 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 300 flere lønmodtagere fra juni til juli 2024. I samme periode er der kommet 1500 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Endnu en gang godt nyt fra vores arbejdsmarked: Aldrig har så mange været i beskæftigelse i Danmark. At få et job er hver gang en sejr for den enkelte, og samtidig godt nyt for vores virksomheder og den offentlige sektor, hvor der stadig er områder med mangel på arbejds-kraft. - Det er dog afgørende, at vi fortsætter med at have fokus på at få de sidste med, som står udenfor arbejdsmarkedet. Her vil jeg særligt fremhæve, at vi har gjort det permanent, at man kan få 110 pct. af dagpengesatsen, hvis man tager en erhvervsuddannelse. Med lønløftet til en række faggrupper i vores velfærd
Uændret ledighed i august 202419.9.2024 09:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Der er 87.000 fuldtidsledige i august 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed uændret i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Noget af det, der driver mig mest som socialdemokratisk beskæftigelsesminister, er, hvordan vi politisk og fra samfundets side giver flere ledige muligheden for at få et arbejde og et fællesskab at stå op til hver dag". "Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på at få de sidste med, selvom ledigheden er lav. I år har vi for eksempel gjort det permanent for ufaglærte at tage en faglært uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen". "Med en lav ledighed giver det mulighed for at få flere med i det arbejdende fællesskab. Derfor har vi i regeringen stort fokus på de 43.000 unge uden uddannelse og job. Vi skylder at give dem bedre forudsætninger for at blive en del af det fællesskab, det kan være at have et arbej
I dag behandler EU-Domstolen dansk søgsmål om annullation af EU’s mindstelønsdirektiv17.9.2024 13:11:11 CEST | Pressemeddelelse
I dag behandler EU-Domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark har fra starten været imod mindstelønsdirektivet, da der i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter er bred enighed om, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Jeg er tilfreds med, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen. Der er tale om en helt principiel sag. - Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne. Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med påstand om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.
Aftale om flere unge i fritidsjob (korrektion)12.9.2024 12:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige af Folketingets partier er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer. (Der er lavet korrektion, så det fremgår, at samtlige partier bakker op, og citat fra DF er tilføjet)
Aftale om flere unge i fritidsjob12.9.2024 12:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum