Provenu for lagerskat vokser med 350 mio. kr.
6.7.2022 07:15:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Retten til tidlig pension – nærmere kendt som Arne-pensionen – skal blandt andet finansieres af en nyopfunden lagerskat på ejendomme. Lovforslaget, der netop er kommet i høring, viser dog, at der ikke blev regnet rigtigt, da den politiske aftale blev landet.
Lagerskatten skulle bidrage med 850 mio. kr., men det beløb ventes at blive mange hundrede millioner højere. EjendomDanmark har siden den politiske aftale blev indgået gjort opmærksom på fejlen og har været i dialog med Skatteministeriet om det.
”Vores beregninger viser sig jo – desværre – at holde stik. Vi sætter pris på, at vi mødes med en politisk lydhørhed, når vi fortæller om udfordringen. Det skal dog også gerne omdannes til en decideret tilpasning af grænsen for lagerskat,” siger adm. direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark.
Flere hundrede virksomheder rammes unødigt
EjendomDanmark estimerer, at hundredvis af virksomheder i hele landet vil blive ramt unødigt. Samtidig er lagerskatten som koncept svær at håndtere for mange virksomheder.
”Der skal betales skat af en værdistigning på papiret, men det har jo ikke ført til en øget indtjening hos virksomhederne. Så når skatten skal betales, er der grundlæggende fire veje at gå. Enten skal de trækkes ud fra driften, investeringer skal udskydes, der skal optages mere gæld, eller også må man sælge fra. Ingen af de scenarier er jo optimale,” siger Peter Stenholm.
Mindre virksomheder
Det er samtidig de mindste ejendomsvirksomheder, der typisk agerer i områder langt fra storbyerne, der rammes af regnefejlen.
”Det er virksomheder, der på papiret har høje værdier, men de har typisk en lav omsætning, og lagerskatten er derfor svær for dem at håndtere. Det har hele tiden været frygten, at lagerskatten vil tvinge disse mindre virksomheder i provinsen til at sælge,” siger Peter Stenholm.
”At det så nu viser sig, at deres bidrag ikke er nødvendigt for at finansiere den tidlige pension, gør, at der bør justeres på grænserne.”
Lydhørhed for uhensigtsmæssig byggeskat
EjendomDanmark har i dialogen med ministeriet desuden udtrykt bekymring for, om skatten som tiltænkt forbliver en skat på de løbende værdistigninger, eller om der kommer en skat på tilbygning og nybyggeri ind ad bagdøren. Her tyder høringslovforslaget på, at der har været mere lydhørhed i ministeriet.
”Vi er glade for, at lagerskatten trods alt ikke rammer, før investeringen har tjent en eneste krone hjem i form af lejeindtægter. Det ville have skabt virkelig fatale incitamenter for investerings- og byggeaktivitet, der blandt andet skal skaffe flere boliger i de store byer, og omdanne erhvervsejendomme til grønne tidssvarende rammer for fremtidens erhvervsstruktur,” siger Peter Stenholm.
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkCecilie Lund VintherPressechef
Tlf:21404675clv@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
