
Program for H.M. Dronningens besøg i Smålandsfarvandet
Programmet for Dronningens besøg på Fejø, Askø og Lilleø er nu ved at tage form. I samarbejde med lokale øboere, virksomheder, frivillige ildsjæle og aktive beboerforeninger har Lolland Kommune sammensat et program med en bred vifte af aktiviteter, der hver på sin måde præsenterer lidt af alt det, som ø-livet i Smålandsfarvandet har at byde på.
Programmet for Dronningens besøg ser således ud:
- Ankomst til Fejø
- Besøg hos Fejø Frugt
- Besøg hos Fejø Børne- og Kulturhus
- Frokost på traktørstedet på Hideaway Vingård
- Ceremoni ved Dybvig Havn
- Dronningen forlader Fejø og fortsætter til Askø
- Besøg hos Askø Museum
- Besøg hos Andelskøbmanden
- Besøg hos Lilleø gårdbutik, frugt- og vinplantage
- Afsked ved Sauntes jagthytte, Lilleø
- Dronningen forlader Askø og fortsætter sensommerens sommertogt med kurs mod Frederiksberg
Der er i programmet lagt vægt på at vise øernes lokalsamfund og hverdagsliv;
”Vi glæder os til at byde Dronningen velkommen og håber, at vores program vil falde i Dronningens smag. Vi har haft en løbende tæt dialog med de lokale kræfter på de tre øer, og er glade for, at vi i fællesskab kan vise lidt af den mangfoldighed, der er med til at skabe ø-livets charme”, fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen og uddyber:
”På Askø Museum kan man få et indtryk af datidens ø-liv, hos Fejø Børne- og Kulturhus kan man opleve, hvor meget frivillige kræfter kan udrette i fællesskab, og på både Askø og Fejø er der lagt op til, at Dronningen skal besøge moderne, driftige virksomheder, der er med helt i front, når det handler om frugt- og vinproduktion. Det er dermed et alsidigt og varieret program, og vi er ikke i tvivl om, at det nok skal blive en festlig og mindeværdig dag”.
Programmets nærmere tidsplan og information om de enkelte besøgssteder vil blive offentliggjort i august.
Information til pressen:
Pressen vil få mulighed for at deltage i en stor del af dagens besøg. Udførligt presseprogram med info om besøgssteder, tidsplan, fotomuligheder og pressepools vil være klart i august.
Pressen er dog velkommen til at søge om akkreditering allerede nu. Det skal ske via Lolland Kommunes hjemmeside på www.lolland.dk/akkreditering. Sidste frist er den 17. august.
Eventuelle pressespørgsmål kan rettes til chefkonsulent Suzanne Wittrock, telefon: 30843006, e-mail: suwit@lolland.dk.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune