Pres på danske butikker – centre hårdest ramt
15.9.2020 09:49:22 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Tager du på indkøb i dit nærmeste shoppingcenter, er udvalget af butikker formodentlig ikke helt så stort, som det var engang. Det samme gør sig gældende i gadebilledet, hvor der er flere tomme lejemål i byerne end for bare et år siden. Det viser en analyse fra EjendomDanmark.
I juli 2020 ligger tomgangen for shoppingcentre på 8,2 procent. Til sammenligning har gadebutikker en tomgang på 7,6 procent. Det er 1,3 procentpoint mere end sidste år og betyder, at shoppingcentrenes tabte butiksleje er steget med næsten 20 procent på et år. Særligt nedlukningen i foråret bidrog til den negative udvikling, og nu står et usikkert efterår for døren.
”Jeg er bange for, at vi kan stå over for et efterår, hvor hjælpepakkerne er udløbet, men problemerne er blevet, og butikkerne må lukke på stribe. Udviklingen i corona kan også spille ind på købelysten i de kommende måneder,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
En analyse fra EjendomDanmark viser, at butikkerne har ophobet restancer og henstand for 2,5 mia. kr. Samlet er knap ti procent af årets butiksleje i restance.
”Ejendomsbranchen har bidraget til at holde hånden under butikslivet, men vi kan desværre ikke kunne hjælpe alle på lang sigt,” siger Jannick Nytoft.
Ændret handelsmønster
Per Nyborg, adm. direktør for Institut for Center-Planlægning, følger udviklingen nøje i de danske shoppingcentre. Centrene har bl.a. været præget af, at udvalgte butikskæder har reduceret antallet af butikker, og der har også været enkelte konkurser.
”Vi er for alvor spændt på, om der vil ske en yderligere reduktion i antallet af butikker i løbet af efteråret. En del butiksejere har klaret sig igennem med støtte via hjælpepakker. Når hjælpepakkerne ændres eller falder væk, er der en betydelig risiko for, at vi vil se flere butikslukninger – især hvis smittetrykket igen er stigende.”
Særligt shoppingscentrene i Region Hovedstaden og Region Syddanmark har oplevet en større tomgang end resten af landet, fremgår det af EjendomDanmarks analyse. For hovedstadens vedkommende, kan det hænge sammen med, at kunderne ændrede deres handelsmønster, da corona var på sit højeste.
”I en periode var der helt klart en tendens til, at kunderne handlede meget mere lokalt, end de hidtil har gjort. Fx har de store centre i hovedstadsregionen været vant til en kundestrøm fra det regionale opland – og når de pludselig udebliver, så kan det mærkes,” siger Per Nyborg.
Tilbage på sporet
Jannick Nytoft håber, at centrene vil komme tilbage på sporet, men det vil formodentlig kræve en omstilling fra centrenes side.
”Centrene skal revurdere, om de har det rette mix til kunderne, og hvordan de bedst muligt får sat de kvadratmeter i spil, som ikke er i brug.”
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
