Xee

Premier League starter med et brag på Xee

Del
Premier League-sæsonen åbner med at brag af en kamp, når Liverpool tørner sammen med Norwich den 9. august. Både åbningskampen og søndagsgyseren mellem Manchester United og Chelsea kan ses på Xee.

Xee har i den nye sæson erhvervet sig halvdelen af rettighederne til den engelske Premier League i fodbold - og kanalen får æren af at sparke årets sæson i gang, når Champions League-vinderne fra Liverpool fredag den 9. august tager imod oprykkerne fra Norwich. Xee blænder op for studiet kl. 20.00, hvor det er værten Signe Vadgaard, der sammen med kommentatorer og eksperter, sætter rammen for dækningen af verdens stærkeste fodboldliga.

”Jeg glæder mig til at guide alle danske Premier League-fans gennem en utrolig intens sæson af verdens bedste liga. Jeg tror, det bliver en uforglemmelig sæson, og på Xee starter vi ud med et brag, når vi åbner sæsonen nu på fredag med Liverpool mod Norwich – og så venter der naturligvis en sand gyser på søndag, når United møder Chelsea på Old Trafford,” siger Signe Vadgaard, der er vært på Xee’s Premier League-dækning.

Søndag den 11. august kan danske fodboldfans se hele to kampe, når Xee starter dækningen af Premier League allerede kl. 14.00. Xee viser først kampen Newcastle - Arsenal, før der stilles om til søndagens helt store kamp, Manchester United mod Chelsea på Old Trafford i Manchester. Efter søndagens to kampe runder vært Signe Vadgaard af ved at sætte rundens hold og gå tæt på dagens Premier League-kampe.

”Vi starter ud med en helt fantastisk fodboldweekend, og jeg glæder mig til at følge hele sæsonen og ikke mindst finde ud af, om Klopp endelig får det mesterskab, som Liverpool sukker efter, om Solskjær får rettet op på Uniteds form fra sidste sæson, og om Tottenham kan holde på deres profiler og tage det sidste skridt op og blive en reel titeludfordrer,” siger Signe Vadgaard.

Fakta om Premier League-dækningen på Xee 2019-2022

  • Der vises 116 Premier League-kampe på Xee. I alt er der 232 kampe per sæson, og Nordic Entertainment Group viser de andre 116.
  • Signe Vadgaard er vært på Xees studieudsendelser, som produceres af TV3 Sport med kendte eksperter og kommentatorer såsom Jan Mølby, Carsten Werge, Per Frimann, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Peter Kjær, Jesper Grønkjær, Niels-Christian Frederiksen mfl.
  • Xee er tilgængelig for alle YouSee’s tv-kunder – altså mere end en million danske husstande.
  • Desuden er Xee tilgængelig for Stofa, Boxers og Viasats kunder.

Billeder

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt

Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals

YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse

Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.

Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.

’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye