Telmore

Plenti bliver en del af Telmore

Del
Kunderne hos Plenti og Telmore har flere fællestræk, og der er derfor klare fordele ved at lægge de to brands sammen. Plenti-kunderne får fortsat fri data på Danmarks bedste netværk, og Telmore Musik bliver en del af underholdningspakken.
Jens Grønlund, direktør for Telmore
Jens Grønlund, direktør for Telmore

Kunderne hos Plenti har ligesom Telmores kunder et højt data- og underholdningsforbrug, og derfor lægges de to brands nu sammen. Plenti-kunderne beholder den mobilpakke, de har i dag, og der ændres heller ikke på prisen.

"Jeg er virkelig glad for, at jeg i dag kan byde alle Plentis kunder og medarbejdere hjertelig velkommen i Telmore-familien. Vi ser hele tiden på, hvordan kan vi gøre det bedre, og efter at selskabet kom om bord tilbage i september har vi nøje undersøgt, hvad der giver den bedste kundeoplevelse for Plenti-kunderne fremover. Både Plenti og Telmores kunder er glade for data og underholdning, og med én stærk enhed kan vi både udvikle bedre produkter og give alle en endnu bedre kundeoplevelse," siger Jens Grønlund, direktør i Telmore.

Allerede i december fik Plentis kunder adgang til TDC Groups netværk, og det har de dataglade kunder taget godt i mod, fortæller Jens Grønlund.

"Mange af Plentis kunder er storforbrugere af underholdning, og efter skiftet til TDC Groups netværk er dataforbruget i gennemsnit steget næsten 40 pct. Vi havde bestemt forventet, at forbruget ville stige, men at det er sket så hurtigt og så meget, er vi selvfølgelig glade for, da det betyder, at kunderne allerede har opdaget fordelene ved at være på landets bedste mobilnet."

Skiftet til Telmore giver også Plenti-kunder med underholdningspakker adgang til mere end 30 mio. musiknumre. Fremover bliver Telmore Musik nemlig en del af pakken og erstatter dermed Ekstra Bladet+, Berlingske samt Tivoli og Tivoli Friheden, mens Bookmate erstatter Politiken Books.

"Plenti-kunderne fortsætter med samme mobilabonnement som i dag både i forhold til tale, data og pris, men det giver god mening at ændre lidt i underholdningsprodukterne. Vi kan se på både forbrug, brugerundersøgelser og kundefeedback, at vores musiktjeneste er er den mest populære og brugte tjeneste, og derfor bliver Telmore Musik nu også en del af Plenti-kundernes underholdningspakker," siger Jens Grønlund.

I gennemsnit skifter vi danskere mobilen ud hvert andet år, og netop det bliver nu også en del lettere for de nye Telmore-kunder.

"Vi gør meget ud af at have et bredt udvalg af mobiler på hylderne, og når vi har spurgt Plentis kunder, hvad de pt. mangler, har mange ytret ønske om at kunne skifte til en nyere mobil uden at skulle opgive sit nuværende abonnement. Når de nu bliver en del af Telmore, får de ligesom alle vores andre kunder mulighed for det."

Let overgang fra Plenti til Telmore
Alle Plentis kunder bliver automatisk overført til deres nye mobilselskab og allerede i dag, den 14. februar, får alle kunder en mail, der informerer dem om overgangen.

"Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vores nye kunder føler sig godt modtaget, og de skal derfor ikke selv gøre noget aktivt, det klarer vi. I dagene omkring d. 18. marts, hvor overflytningen fra Plentis systemer til vores systemer finder sted, har vi naturligvis sørget for ekstra bemanding i kundeservice samt hjælpemateriale til de kunder, der har brug for det, så vi kan tage godt imod vores nye kunder," siger Jens Grønlund.

Plenti bliver en del af Telmore d. 18. marts. Medarbejderne fra Plenti flytter med til Telmore og får job i eksisterende afdelinger.

Yderligere oplysninger :
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10


Nøgleord

Billeder

Jens Grønlund, direktør for Telmore
Jens Grønlund, direktør for Telmore
Download

Information om Telmore

Telmore
Telmore



Om Telmore
Telmore startede den 31. oktober 2000, som det første danske online teleselskab. I dag er Telmore en del af Nuuday, hvilket giver Telmores flere hundredetusind kunder Danmarks bedste netværk. Telmore er dog meget mere end et mobilabonnement. Med abonnementet Telmore Play får man som kunde adgang til et univers af streaming og underholdning med Netflix, HBO Max, Viaplay, Telmore Musik og meget mere.

Læs mere om Telmore på telmore.dk.

Følg pressemeddelelser fra Telmore

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telmore

Telmore går igen forrest for at give danskerne endnu mere frihed til at vælge streaming20.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sidste år gik mobilselskabet Telmore forrest på det danske marked ved at give kunderne muligheden for helt selv at vælge, hvilke streamingtjenester man ønsker at mixe med sit mobilabonnement – og det har vist sig, at være lige hvad kunderne efterspurgte. Nu sammensætter 80% af Telmores kunder deres Telmore Play pakker selv, men der er appetit på endnu mere valgfrihed. Derfor åbner Telmore nu op for endnu en kombinationsmulighed, hvor man kan nøjes med tre streamingtjenester til en samlet lavere pris.

Telmore tager underholdningen til nye højder og lancerer næste generation af Telmore Play10.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Telmore var de første til at kombinere mobiltelefoni med on demand underholdning under konceptet Telmore Play. Nu driller frontløberen endnu engang markedet og lancerer frit valg i næste generation af det populære underholdningsunivers. Dermed fortsætter Telmore med at levere på strategien om at være den foretrukne on demand underholdningspartner for danskerne og tilbyde mere end bare et mobilabonnement.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye