Personalemanglen i Nyborg Fængsel rammer de indsattes jobchancer

Det kan virke indlysende, at en værkmesterelev har til opgave at lære at blive værkmester og hjælpe de indsatte med at opretholde et arbejde og dermed en forbindelse til verden og deres videre liv uden for murene. Men når personalemanglen er så grel, som den er lige nu i Kriminalforsorgen, holder det pludselig op med at være en selvfølge.

Det kan Kamilla Pedersen på 25 år skrive under på. Hun kom midt i marts i år til Nyborg Fængsel efter to en halv måned på skolebænken som værkmesterelev.

”Jeg fik fire ugers sidemandsoplæring. Tre uger på afdelingerne og en på forskellige værksteder. Og så var jeg sådan set fuldgyldigt medlem af klubben også i forhold til at dække betjentvagter. Det har jeg gjort rigtig meget,” siger hun.

Der er tre værksteder i Nyborg Fængsel, og Kamilla Pedersen begyndte på et pakkeværksted. Men på grund af personalemanglen, er det ikke meget, hun har været der.

”Allerede i april blev jeg brugt til at dække vagter på afdelingerne. Jeg tror, jeg har været på værkstedet sammenlagt to måneder, siden jeg begyndte her. Jeg ved reelt ikke, hvad en værkmester laver,” siger hun.

Der mangler klare rammer
Værkmestereleven oplever det hverken som utrygt eller problematisk at dække vagter for sine kollegaer, men det går ud over hendes læring og udvikling i værkmesterfaget.

”Vi værkmestre lærer ikke at sagsbehandle, så det er tit os, der står for alt det praktiske på afdelingerne som at følge de indsatte til købmand og til tandlæge, lukke på gårdtur og den slags. Det går ekstremt hurtigt og er meget flyvsk i forhold til den struktur, vi forsøger at bygge op med de indsatte på værkstedet,” siger hun.

Kamilla Pedersen oplever, at der mangler klare rammer for, hvor hun skal være, og hvad hun skal lave.

”Sommetider ved jeg først om morgenen, hvor jeg skal være. Jeg har prøvet at dække vagter på fem afdelinger på fem dage. Jeg har også prøvet at være på én afdeling i en måned som værkmester, og det var rart på grund af forudsigeligheden, men jeg anede ikke, hvad der blev forventet af mig som værkmester, hvad ledelsen og kollegaerne mente, jeg skulle lave med de indsatte. Så det blev til brætspil og bordtennis,” siger hun.

Rap over nallerne
Som elev er man prisgivet de kollegaer, man arbejder sammen med, fordi det er dem, man lærer fra. Men personalemanglen gør både elever og erfarne fængselsbetjente rundtossede, og det gør det svært at navigere i.

Kamilla Pedersen forklarer det sådan her: ”Jeg bliver jo inspireret af de kollegaer, jeg går sammen med, når jeg skal lære, hvordan jeg er sammen med de indsatte. Men når jeg går med så mange betjente, der gør det på så forskellige måder, kan jeg hurtigt gøre noget, der i deres øjne er forkert og få rap over nallerne. Samtidig er de erfarne betjente så pressede af overarbejde, at de ikke altid kan rumme os elever, der har spørgsmål hele tiden.”

For værkmestereleven i Nyborg er det vigtigt også at pointere, at hun er glad for sit arbejde og sin arbejdsplads, hun vil bare gerne have rum til at være ny.

”Jeg kan virkelig godt lide både mit job og Nyborg Fængsel, men jeg mangler et rum, hvor det er okay at være elev, og hvor jeg kan få plads til at skabe mig et godt og solidt grundlag for min videre uddannelse.

Jeg skal skrive en opgave på mit næste skoleophold om en problemstilling fra hverdagen, men hvad skal jeg skrive om, når jeg ikke engang rigtig ved, hvad en værkmester laver?”

Ikke langtidsholdbar løsning
Fagbladet har spurgt uddannelseschef Mette Adamsen om, hvordan man sikrer, at værk-mestereleverne lærer at blive værkmestre, og hvordan der bliver taget hånd om dem i elevtiden i den situation, Kriminalforsorgen står i lige nu.

Hun svarer sådan her: ”Dygtige værkmestre og værkmester-elever leverer i øjeblikket en stor indsats nogle steder, hvor personalesituationen er ekstra vanskelig. Det er vi meget opmærksomme på og meget taknemmelige for, men det er ikke en langtidsholdbar løsning. Derfor kigger vi på flere konkrete tiltag, der skal løse bemandingssituationen på både kort og lang sigt. Alle skal bruge deres faglighed, hvor de er bedst, og vores elever skal tages i hånden, så de får den uddannelse, de ønsker.”