De åbne fængsler er blevet hårdere

Fængselsbetjentene i landets åbne fængsler står i en ny virkelighed. Hvor det tidligere primært var hash, de indsatte eksperimenterede med, ser billedet i dag markant anderledes ud.

Nu er det særligt syntetiske stoffer, piller – typisk opiater – der dominerer. Ofte blandes de i væsken i de såkaldte “puffbars” (e-cigaretter), hvilket kan være kompliceret både at opspore og sanktionere.

Det har fået fængselsbetjent og tillidsrepræsentant på Søbysøgård Fængsel, Richard Høghamar til at kalde på en national handlingsplan.

”Klientellet af indsatte er de sidste ti år blevet hårdere, og særligt de unge er blevet mere villige til at bruge flere stoffer. Problemet er, at vi stadig arbejder, som vi gjorde for ti år siden, men at virkeligheden er en helt anden nu. Vi mangler midler, vi mangler moderne måleapparater, og vi mangler specialiserede misbrugsafdelinger på hver institution,” siger han.

Mange forskellige stoffer
Kollegaerne på Søbysøgård oplever oftere indsatte, der mister bevidstheden og falder om med kramper, hvilket også har resulteret i flere tilkaldte ambulancer. Det er dog langt fra altid, ambulancefolkene eller fængslets øvrige sundhedsfaglige personale ved, hvad de skal arbejde ud fra.

”Vi har lige nu mange forskellige varianter af syntetiske stoffer i omløb, som havner i puffbars. Dem kan vi ikke spore. Det skaber også flere udadreagerende indsatte, som vi ikke altid ved, hvordan vi skal håndtere, fordi vi ikke kan regne deres adfærd ud,” siger Richard Høghamar.

Fagbladet har talt med fire åbne fængsler, der alle genkender billedet af, at både klientellet og stofferne er blevet hårdere.

Ligesom kollegaer fra Søbysøgård, Møgelkær og Horserød Fængsel finder tillidsrepræsentant Bjarke Knudsen fra Renbæk Fængsel og hans kollegaer ofte både hash, amfetamin og ketamin i de indsattes puffbars.

”Vi har nogle tests, men de angiver ikke, hvor koncentreret væsken er. Derfor kan vi alene teste og sanktionere for, om der er narko i væsken eller ej, men ikke for hvor meget. Hele det disciplinære system er bygget op om, at narko vejes i gram og ikke milliliter. Derfor slipper de ekstremt billigt,” siger han.

Styrket sikkerhed
Vicedirektør i Kriminalforsorgen, Mik Grüning, genkender udviklingen både i typen af stoffer og de følgevirkninger, det kan have for både indsatte og ansatte. Han fortæller, at Kriminalforsorgen derfor er opmærksomme på behovet for at modernisere indsatsen, og at der er sket en styrkelse af sikkerheden.

”Vi har blandt andet indkøbt to håndholdte narkotikaanalyseapparater til brug i områderne hos hundeførerne med henblik på at afprøve apparaterne. De nye apparater anvender avanceret teknologi, som hurtigt og kontaktfrit kan analysere substanser – endda gennem plastmateriale. Det giver et effektivt og sikkert redskab til identifikation af stoffer,” siger han og tilføjer, at der planlægges at gennemføre uanmeldte landsdækkende urinprøvescreeninger i løbet af 2025 for at følge området tæt.

En national løsning
Ligesom Bjarke Knudsen, mener Richard Høghamar, at kollegaerne gør, hvad de kan. Der bruges hyppigt actionscards og samarbejdes tæt med hundeførere, ligesom kollegaerne er blevet bedre til at måle værdier på de indsatte. Men trods disse tiltag er udfordringen klar: Ressourcerne og udstyret følger ikke med udviklingen.

”Mine kollegaer er dygtige. Men selvom vi føler, vi er i kontrol, er vi det ikke. Der er en reel risiko for, at vi kan miste en indsat, og det påvirker os selvfølgelig. Det skaber utryghed og en følelse af magtesløshed,” siger han og tilføjer, at der efter alvorlige hændelser altid tilbydes akutsamtaler, men at belastningen stadig sætter sig dybt.

Richard Høghamar mener derfor, der er brug for mere drastiske midler. Han kalder på en national handlingsplan: ”Stofferne bliver hårdere og hårdere, men vi får ikke tilføjet flere kompetencer. Det er et kæmpeproblem, at vi ikke er fulgt med, og det kan jeg også mærke på ledelsen. De synes, vi har brug for nationale standarder for, hvordan vi bedst kommer det her til livs. Vi har brug for, der bliver taget højde for den virkelighed, vi er i nu,” siger han.

Mik Grüning anerkender behovet for en ensartet og effektiv indsats mod narkotika i fængslerne og vurderer, at der allerede er standarder, som understøtter det formål.

”Vi har indført en national visitationsstandard, baseret på sikkerhedsklasser, med det formål at styrke og målrette indsatsen mod ulovlige genstande. Herudover er der udarbejdet instrukser for både eftersyn og visitation af celler.”

”Derudover er der som et led i flerårsaftalen 2022-25 gennemført et grundigt regimeeftersyn, som skal undersøge, hvordan sikkerheden kan styrkes i åbne fængsler – herunder mulige nye tiltag for at få bedre kontrol over stofferne. Arbejdet er afsluttet, og rapporten er i proces,” siger han.