Fængselsforbundet

Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler

8.4.2025 16:06:58 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse

Del

Fængselsforbundet bakker op om beslutningen om at ændre Kriminalforsorgens navn til Danmarks Fængsler. Navneskiftet er forhåbentlig et skridt i retning af større gennemsigtighed og tydelighed om det vigtige arbejde, der udføres bag murene.

Fængselsforbundet

"Vi har længe ønsket et navn, som afspejler virkeligheden. Når man siger Kriminalforsorgen, ved de færreste uden for systemet, hvad det egentlig dækker over. Med navnet Danmarks Fængsler bliver det tydeligt, hvad vi arbejder for," siger Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen.

Det nye navn er med til at sætte fokus på den kerneopgave, som medarbejderne i landets fængsler og arresthuse løser hver dag: At skabe tryghed for samfundet og støtte mennesker til et liv uden kriminalitet.

"Vi håber, at det nye navn kan være med til at styrke rekrutteringen af uniformerede medarbejdere. Vi har brug for, at flere får øje på det arbejde, der foregår hos os. Det her er en chance for at sætte vores indsats tydeligere på landkortet," siger Bo Yde Sørensen.

Han ser navneskiftet som et godt første skridt, men understreger, at det skal følges op af konkrete forbedringer: Styrket faglighed, øget bemanding og bedre arbejdsvilkår.

"Et nyt navn løser ikke vores udfordringer. Men det sender et signal om forandring – og det hilser vi velkommen," siger forbundsformanden.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Fængselsforbundets formand: Jeg bakker op om Ina Eliasen27.5.2026 13:03:59 CEST | Pressemeddelelse

De seneste dage har direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, modtaget hård kritik for den kørselsordning, der gør det muligt for hende at komme rundt til landets mange fængsler og arresthuse, herunder også transport til og fra hendes private bolig. Debatten er efter min mening ved at tage overhånd. Ina Eliasen står i spidsen for en organisation med enorme udfordringer – mangel på medarbejdere, overbelægning og et stigende pres på både sikkerhed og drift. Det kræver en ledelse, der er til stede og som er i stand til at reagere hurtigt, uanset hvor i landet behovet opstår. At ordningen også gælder transport til og fra den private bolig, ser jeg som en naturlig del af direktørens landsdækkende ansvar. I vores virkelighed er fleksible transportløsninger ikke et privilegium, men et praktisk og nødvendigt værktøj. Det handler ikke om bekvemmelighed, men om at udnytte arbejdstiden bedst muligt for en direktør, der står til rådighed 24 timer i døgnet. Jeg undrer mig derfor over, at der b

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye