Dansk Vækstkapital I

Overskud på 623 mio. kr. i Dansk Vækstkapital overrasker pensionskasser: Virkelig flot regnskab

Del

2017 var et godt år for fondene i Dansk Vækstkapitals portefølje og deres underliggende selskaber. En bred fremgang og markante exitter bringer årets resultat for Dansk Vækstkapital op på 623 mio. kr. Dermed er det akkumulerede overskud i fonden på 945 mio. kr. siden etableringen i 2011.

Dansk Vækstkapital har i dag offentliggjort sin årsrapport for 2017 og kan for fjerde år i træk vise et positivt resultat.

”Det er glædeligt at se, at Dansk Vækstkapital fortsætter op ad en positiv værdikurve og når et overskud på 623 mio. kr. i 2017. Det er resultat af både en fortsat bred værditilvækst i porteføljerne og af enkeltselskaber, der har haft en betydelig værdiudvikling, herunder bl.a. designvirksomheden Muuto og it-selskabet NetCompany. Dermed nærmer det akkumulerede resultat for Dansk Vækstkapital siden 2011 sig 1 milliard kroner,” siger Lars Nørby Johansen, formand for Dansk Vækstkapital.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen var tilbage i 2011 med til at forhandle aftalen om Dansk Vækstkapital på plads med pensionsselskaberne, og han glæder sig over det stærke årsresultat.

”Dansk Vækstkapital er en solid konstruktion, der medvirker til at styrke vækstvirksomhedernes adgang til kapital fra danske pensionsselskaber. Jeg var i sin tid med til at forhandle aftalen om Dansk Vækstkapital på plads, og det er derfor en helt særlig glæde for mig at kunne konstatere, at fonden nu ikke bare leverer gode resultater, men også bedre resultater, end de fleste havde regnet med. Fonden er i dag til stor gavn både for vækstvirksomhederne og de danske pensionskunder,” siger Brian Mikkelsen, erhvervsminister.

Da investeringsperioden for Dansk Vækstkapital endte ved udgangen af 2016, er der ikke givet yderligere investeringstilsagn i året, der gået. Til gengæld er investeringsaktiviteten fortsat høj i de underliggende 16 fonde, der i 2017 investerede i 25 virksomheder. Dermed er der samlet givet 201 investeringstilsagn til virksomheder siden 2011.

”De senest tilkomne fonde er fortsat undervejs med deres investeringer, og nye, spændende selskaber vil således også i det kommende år blive del af porteføljerne. Samtidig ser vi nu i de tidlige fonde, at ændringen fra urealiserede til realiserede resultater er begyndt, og vi har allerede set de første positive exitter. Det ser jeg frem til at følge fremad,” siger Lars Nørby Johansen.

Tilfredshed blandt investorerne
Ifølge investorerne i Dansk Vækstkapital viser årets resultat, at Dansk Vækstkapital udvikler sig i en meget tilfredsstillende takt for en fund-og-fund på dette stadie.

”Jeg er meget positivt overrasket over årsresultatet i Dansk Vækstkapital. Det hører til i den klart bedste ende af den type investeringer. Fonden viser virkelig sin berettigelse ved at skabe et solidt afkast til vores medlemmer sammen med vækst og nye job i Danmark. Tillykke med det,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

”Det er et virkeligt flot regnskab. Det er glædeligt, at det er lykkes at skabe tusinder af nye arbejdspladser og samtidig et meget solidt overskud. Det viser, at Dansk Vækstkapital har været et godt redskab for både virksomheder og investorer,” siger Peter Damgaard, adm. direktør i PKA.

Læs hele årsrapporten her

Nøgleord

Kontakter

Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, kontaktes via chef for kommunikation og CSR i Vækstfonden, Peter Bruun på pbr@vf.dk / 40 81 35 46

Information om Dansk Vækstkapital I

Dansk Vækstkapital I
Dansk Vækstkapital I
Strandvejen 104 A
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.danskvaekstkapital.dk/

Dansk Vækstkapital er en investeringsfond, der foretager kommercielle investeringer i small cap-, mid cap- og venturefonde. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber. Heraf er 3/4 ydet som lån, der investereres gennem Vækstfonden. Dansk Vækstkapital har et bredt investeringsfokus, og fondene kan investere i alle brancher. Formålet med Dansk Vækstkapital er at skabe flere vækstvirksomheder men også at levere et konkurrencedygtigt, tocifret afkast til investorerne.

Læs mere på www.danskvækstkapital.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vækstkapital I

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vækstkapital I

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum