Årsrapport: Dansk Vækstkapital I leverer overskud på trecifret millionbeløb og har bidraget til at skabe mere end 3000 arbejdspladser
På trods af et år med stor usikkerhed leverer Dansk Vækstkapital I et trecifret millionoverskud og har samtidig bidraget til at skabe mere end 3000 nye arbejdspladser sidens fondens etablering. En stor gevinst for både økonomien og samfundet, siger Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand for Dansk Vækstkapital I:
”Selvom Coronakrisen har skabt usikkerhed på det globale marked, har vi fortsat set god aktivitet blandt fondenes porteføljeselskaber. Fondene og deres porteføljeselskaber har således spillet en vigtig rolle i at sikre vækst og arbejdspladser på trods af krisetider. Netop sammenhængen mellem det kommercielle- og det samfundsmæssige afkast er jeg særlig glad for, og Dansk Vækstkapital I har udover de gode finansielle resultater medvirket til at skabe 3000 arbejdspladser og markant omsætningsvækst i dens levetid.”
Det samlede akkumulerede resultat for Dansk Vækstkapital levetid runder nu 2,2 mia. kr. I 2020 skiller særligt Polaris’ salg af Molslinjen sig ud, men den positive udvikling har været bredt funderet, herunder har en lang række selskaber i ventureporteføljen oplevet betydelig fremgang. Tilbagebetalingen til investorerne følger godt med:
”Vi begynder nu at kunne se, at Dansk Vækstkapital I leverer et stærkt og konkurrencedygtigt afkast til investorerne,” siger Lars Nørby Johansen og fortsætter.
”På trods af et hårdt år med stor usikkerhed, tror og håber jeg på, at vi går en lysere tid i møde, hvor vi med vaccinerne forhåbentlig kan holde COVID-19 i skak. Det kommer til at bidrage positivt til økonomien, og vi forventer at se den gode aktivitet fortsætte i 2021 med en række exitter af selskaber.”
Det unikke offentlig-private samarbejde skal være løftestang for egen privat kapital, og den opgave har Dansk Vækstkapital I i høj grad løftet de sidste 10 år. For hver krone, Dansk Vækstkapital har indskudt i en fond, er der investeret yderligere 3 kr. fra andre investorer i de danske selskaber. Dansk Vækstkapital har samlet investeret i 16 porteføljefonde, der har foretaget investeringer i 236 selskaber siden fondens etablering.
”Dansk Vækstkapital I kan med stor tilfredshed se tilbage på det seneste årti. Vi har skabt vækst og overskud til gavn for investorer, men vigtigst af alt har vi også bidraget til at skabe arbejdspladser og nye virksomheder i hele Danmark,” siger Lars Nørby Johansen.
Dansk Vækstkapital I’s porteføljefonde er nu i exitperioden, og der investeres derfor ikke i flere porteføljeselskaber.
Læs hele årsrapporten 2020 her.
Kontakter
For pressehenvendelser kontakt
Kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, Cecilie Idun Andersen, 31930573 eller e-mail cea@vf.dk
Information om Dansk Vækstkapital I
Om Dansk Vækstkapital I
Regeringen sammen med en række af landets større pensionsselskaber blev 13. januar 2011 enige om at stille ca. 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Dansk Vækstkapital I er en privat investeringsfond, der foretager kommercielle investeringer i small cap-, mid cap-, venture- og mezzaninkapitalfonde. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber. Heraf er 3/4 ydet som lån, der investeres gennem Vækstfonden. Dansk Vækstkapital I har et bredt investeringsfokus, og fondene kan investere i alle brancher. Formålet med fonden er at skabe flere vækstvirksomheder, men også at levere et konkurrencedygtigt, konkurrencedygtigt afkast til investorerne. Dansk Vækstkapital I forvaltes af Vækstfonden
Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen – fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 9.200 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 33,8 mia. Kr.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vækstkapital I
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vækstkapital I
Årsrapport for Dansk Vækstkapital: Overskud på sjette år bringer akkumuleret resultat op på knap 2. mia. kr.7.4.2020 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et årsresultat på 367 mio. kr. viser årsrapporten for Dansk Vækstkapital, at porteføljen er i fortsat god udvikling. Således fortsætter Dansk Vækstkapital med at levere et flot tilbageløb til investorerne og skabe et stærkt samfundsaftryk til gavn for det danske samfund og erhvervsliv.
Årsrapport 2018 for Dansk Vækstkapital: Tilfredsstillende udvikling og 600 mio. kr. i overskud12.4.2019 10:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Årsrapporten for 2018 viser, at den stærke værdiudvikling i Dansk Vækstkapitals portefølje er fortsat i det forgangne år. 2018 er det femte år i træk med overskud, og med et positivt årsresultat på 600 mio. kr. har det akkumulerede overskud i Dansk Vækstkapital nu rundet 1,5 mia. kr.
Overskud på 623 mio. kr. i Dansk Vækstkapital overrasker pensionskasser: Virkelig flot regnskab1.5.2018 07:55:59 CEST | Pressemeddelelse
2017 var et godt år for fondene i Dansk Vækstkapitals portefølje og deres underliggende selskaber. En bred fremgang og markante exitter bringer årets resultat for Dansk Vækstkapital op på 623 mio. kr. Dermed er det akkumulerede overskud i fonden på 945 mio. kr. siden etableringen i 2011.
Positivt resultat i 2016 for Dansk Vækstkapital I2.5.2017 19:04:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Vækstkapital I har i 2016 leveret et overskud på 227 mio. kr. og opnår dermed for tredje år i træk et positivt resultat, som bringer fondens akkumulerede overskud op på 326 mio. kr. siden etableringen i 2011.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum