Ishøj Kommune

Opgraderingen af Ishøj Fællesantenne er ikke tilfredsstillende

Del
Kabelplus har fået en frist på otte uger til at rette de fejl og mangler, som er konstateret ved evalueringen af Kabelplus’ renovering og opgradering af Ishøj Fællesantennes anlæg
Kabelplus-tekniker.
Kabelplus-tekniker.

På byrådsmødet den 4. december behandlede Ishøj Byråd den renovering og opgradering af Ishøj Fællesantennes anlæg, som Kabelplus har været i gang med. Konklusionen på evalueringen af Kabelplus’ arbejde er, at Kabelplus samlet set lever op til de aftalte krav med to undtagelser. Dokumentationen over anlægget stemmer enkelte steder ikke overens med installationerne i anlægget, og Kabelplus mangler fortsat at kunne tilbyde sine kunder et modem, der kan køre gigahastighed, og derfor er nettets hastighed og stabilitet endnu ikke testet.

Derudover er byrådet ikke enig i Kabelplus’ udmelding til brugerne om, at der i kontrakten er taget forbehold for en situation, hvor Kabelplus kun kan levere en hastighed på 1000/100 Mbit/s i stedet for de lovede 1000/1000 Mbit/s, når det nye modem er klar.

”Det er ikke i orden, at Kabelplus ikke kan tilbyde fællesantennens brugere internet med gigahastighed, som de ellers var stillet i udsigt. Det er heller ikke i orden, at dokumentationen enkelte steder er mangelfuld. Det skal der rettes op på, og det får Kabelplus nu otte uger til at sørge for. Sker det ikke, har vi mulighed for at ophæve kontrakten,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Byrådet har hermed besluttet at følge sin advokats anbefaling anbefaling ved at give Kabelplus en frist på otte uger til at rette fejl i dokumentationen, installere modems hos brugerne af anlægget, og sikre at modems og anlæg herefter lever op til de aftaler, der er indgået mellem kommunen og Kabelplus.

Afventer endelig godkendelse

Selvom opgraderingen og renoveringen ikke er godkendt, kan byrådet på nuværende tidspunkt ikke vælge at ophæve kontrakten. Det skyldes, at Kabelplus ikke har misligholdt aftalerne med kommunen i væsentlig grad, som er forudsætningen for at kunne ophæve kontrakten.

Først efter fristen på de otte uger vil det være muligt for byrådet at kunne gøre væsentlig misligholdelse gældende. Udestår levering af modems, der lever op til det aftalte, fortsat, er kommunen ifølge kontrakten forpligtiget til at give Kabelplus yderligere 60 arbejdsdage til at levere. Hvis Kabelplus ikke leverer efter de 60 dage, kan kommunen hæve kontrakten. Afhængig af omstændighederne kan kommunen kræve, at Kabelplus skal betale dagbøder for hver arbejdsdag, der går, hvor fristen ikke er overholdt.

Når de otte uger er gået, vil byrådet tage stilling om opgraderingen og renoveringen kan godkendes.

Fakta om evalueringen

Ifølge aftalerne med kommunen skulle Kabelplus opgradere og renovere Ishøj Fællesantennes anlæg med en frist, der hed den 31. oktober 2018. Herefter har kommunen evalueret arbejdet. 

Evalueringen består af en teknisk rapport fra det rådgivende ingeniørfirma Brix og Kamp og en juridisk vurdering af advokatfirmaet Horten. Herudover har Ishøj Fællesantennes brugerråd også givet input til Kabelplus’ arbejde set fra en brugersynsvinkel på et møde med kommunens økonomi- og planudvalg.

Evalueringens dokumenter er på nuværende tidspunkt fortrolige, da de kan blive dokumenter i en eventuel kommende retssag.

Kontakter

Billeder

Kabelplus-tekniker.
Kabelplus-tekniker.
Download
Ishøj Fællesantennes paraboler på taget af Ishøj Rådhus.
Ishøj Fællesantennes paraboler på taget af Ishøj Rådhus.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye