Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi på vej mod en blød landing
Dansk økonomi står med et stærkt udgangspunkt. Der har været kraftig fremgang i den økonomiske aktivitet efter coronapandemien, beskæftigelsen har aldrig været højere end nu, og presset på arbejdsmarkedet er fortsat stort.
Høj inflation og rentestigninger ventes imidlertid at trække fart ud af økonomien i år og næste år. I Økonomisk Redegørelse, marts 2023 skønnes BNP at vokse beskedent med 0,2 pct. i år og tiltage moderat med 1,5 pct. i 2024, i takt med at inflationen falder.
Økonomiminister og fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, siger:
”Dansk økonomi står stærkt trods svære tider med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet årtiers reformer, som er gennemført af ansvarlige regeringer fra begge sider af Folketinget. Reformerne har været med til at sikre, at vi i dag har en sund og robust økonomi, som er godt rustet til at stå imod en periode med svagere vækst. Reformer er også vejen til at styrke Danmark og dansk økonomi i de kommende år, hvor vi har vigtige prioriteter i forhold til Danmarks forsvar, skat, grøn omstilling og velfærd.”
Vurderingen i Økonomisk Redegørelse, marts 2023 er, at en opbremsning af dansk økonomi er undervejs. På arbejdsmarkedet er der flere tegn på, at der er ved at ske en vending. Beskæftigelsen ventes således samlet set at falde med 28.000 personer fra 2022 til 2024.
Udsigten til en periode med svagere vækst sker fra et højt aktivitetsniveau, og selv med den ventede afdæmpning må der regnes med et vist kapacitetspres i økonomien og et forholdsvist stramt arbejdsmarked også i de kommende år.
Der er således ikke udsigt til et stort tilbageslag i dansk økonomi, blandt andet fordi danske virksomheder har vist sig omstillingsparate og konkurrencedygtige trods modvind fra udlandet.
Økonomisk Redegørelse kan findes på Økonomiministeriets hjemmeside: oem.dk
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
https://oem.dkBilleder
Links
Information om Økonomiministeriet
Følg pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Bred aftale om ny skattereform: Største lempelse af personskatterne i 10 år14.12.2023 14:16:15 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har indgået en bred aftale med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om en ny skattereform. Med aftalen får det arbejdende Danmark over 10 mia. kroner mere i lommerne, og arbejdsudbuddet øges med 5.300 personer.
Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi er fortsat stærk12.12.2023 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk økonomi har klaret sig godt igennem et usikkert år, og der er udsigt til en moderat fremgang de kommende år. Inflationen er faldet markant, forbrugernes købekraft er stigende, og husholdninger har øget deres forbrug. Det fremgår af den nye prognose i Økonomisk Redegørelse.
Ny skattereform sender 10 mia. kroner i lommerne på det arbejdende Danmark6.11.2023 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer i dag en ambitiøs skattereform, som sikrer mindst 10 mia. kroner i skattelettelser til danskere i arbejde. Regeringen vil bl.a. forhøje beskæftigelsesfradraget og sænke topskatten. Reformen vil halvere topskatten for 280.000 danskere og bidrage til beskæftigelsen med godt 5.000 personer.
Økonomisk Redegørelse: Fremgangen i dansk økonomi fortsætter, men i et roligere tempo31.8.2023 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi står stærkt, og forventningen til væksten i 2023 opjusteres i den nye prognose i Økonomisk Redegørelse. Inflationen er aftaget hurtigere end ventet, beskæftigelsen fortsætter med at vokse, og faldet i boligpriserne ser ud til at blive mindre end hidtil forudset. Fremgangen i økonomien ser således ud til at fortsætte, men i et lidt roligere tempo end i de to seneste år.
Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi står stærkt trods svære tider17.5.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi er på vej mod en blød landing. Inflationen er faldende, ledigheden er kun steget lidt, og der er en stigende tillid til økonomien. Beskæftigelsen ventes fortsat at være høj, og der vil være mangel på arbejdskraft i dele af både den private og den offentlige sektor i år og næste år. Det fremgår af den nye prognose i Økonomisk Redegørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum