Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi står fortsat stærkt
Mens mange europæiske økonomier er stagneret de seneste år, fortsætter dansk økonomi med at have pæn vækst, og beskæftigelsen er fortsat med at stige. Væksten vil efterhånden aftage til et moderat niveau, mens beskæftigelsen vil forblive høj. Danskernes købekraft styrkes som følge af blandt andet skattelettelser og lønstigninger. Det viser den nye prognose i Økonomisk Redegørelse.
Den stærke fremgang i dansk økonomi fortsætter. Væksten i BNP skønnes til omkring 3 pct. både i år og næste år. Først i 2026 ventes en mere moderat BNP-vækst på 1,7 pct. Særligt medicinalindustriens produktion og eksport trækker op i væksten i alle tre år. Samtidig ventes en bedring på de danske eksportmarkeder og øget indenlandsk efterspørgsel at bidrage til en bredere fremgang på tværs af brancher. International arbejdskraft er også medvirkende til, at dansk økonomi fortsat er stærk.
Beskæftigelsen skønnes at udvikle sig relativt svagt i 2025 og 2026. Det skal ses i lyset af, at virksomhederne forventes at tilpasse deres behov for arbejdskraft i forlængelse af en svag produktivitetsvækst i de seneste år. Beskæftigelsen vil dog fortsat være meget høj.
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Dansk økonomi står fortsat stærkt. Vi har høj vækst, høj beskæftigelse, og købekraften er styrket. Og jeg synes, det giver anledning til at rose danske virksomheder og alle deres dygtige medarbejdere. Og så må vi også sige, at kvalificeret international arbejdskraft er en drivkraft i dansk økonomi. Den danske medicinalindustri er samtidig central for den vækst, vi ser i disse år. Men der er også andre sektorer, der bidrager til fremgangen, så vi nu ser vækst mere bredt forankret i vores økonomi.”
Danskernes købekraft ligger for mange tæt på eller over niveauet før perioden med høj inflation, og der er udsigt til yderligere fremgang over de næste år. Det skyldes blandt andet, at danskerne kan se frem til skattelettelser, forhøjet ældrecheck og yderligere lønstigninger.
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Det er meget positivt, at danskernes købekraft ser ud til at blive styrket. Tryghed om danskernes privatøkonomi er en topprioritet for regeringen. Og det er godt, at inflationen igennem længere tid har ligget på et lavt niveau. Samtidig har vi truffet politiske beslutninger, som blandt andet betyder, at der fra januar kommer 5 mia. kr. i skattelettelser ud til danskerne. Og vi har også lavet en permanent forhøjelse af ældrechecken på op til 5.000 kr., som 300.000 folkepensionister får ind på kontoen i løbet af det nye år. Så det er alt sammen konkrete tiltag, som er med til at styrke danskernes købekraft og sørge for, at flere helt almindelige danske familier får en økonomisk håndsrækning til at betale regningerne.”
Husholdninger er stadig forsigtige og holder lidt igen på forbruget. Det sker på bagkant af en periode med høj inflation og højere renter samt fortsat stor usikkerhed knyttet til den geopolitiske situation. Husholdningernes tilbageholdenhed synes ikke at gælde boligmarkedet. Handelsaktiviteten og boligpriserne er således fortsat op i 2024.
Usikkerheden i prognose er mest knyttet til forhold i udlandet. Det gælder ikke mindst en potentiel eskalering af geopolitiske og handelsmæssige spændinger mellem de største økonomier. Det vil også kunne påvirke dansk eksport og endvidere have betydning for forbrugslysten.
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
oem.dkFølg pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Økonomisk Redegørelse: Danskernes købekraft styrkes30.8.2024 11:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Faldende inflation og pæne lønstigninger betyder, at mange danske husholdninger igen oplever øget købekraft. Samtidig er beskæftigelsen fortsat med at stige, og der er nu skabt 450.000 nye arbejdspladser over hele landet siden 2012. Samlet set står dansk økonomi stærkt med gode forudsætninger for vækst, viser den nye prognose i Økonomisk Redegørelse.
Regeringen og Novo Nordisk Fonden indgår samarbejde om historisk nytænkning af det danske areal25.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Novo Nordisk Fonden har indgået en principaftale, som vil levere et markant bidrag til at gøre visionerne i den grønne trepartsaftale til virkelighed. Over de næste 10 år vil fonden prioritere 10 mia. kroner til omlægning af danske arealer, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet samt landbrugsproduktion baseret på moderne teknologier.
Regeringen og parterne i Grøn trepart indgår historisk Aftale om et grønt Danmark24.6.2024 20:59:16 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og parterne i den grønne trepart er enige om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen. Indsatserne i aftalen vil reducere sektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Det skal bl.a. ske ved en historisk arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Samtidig sætter aftalen retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.
Økonomisk Redegørelse: Optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi16.5.2024 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er grund til optimisme i dansk økonomi. Beskæftigelsen er fortsat med at stige, inflationen er nede på et mere normalt niveau, og husholdningerne oplever igen stigende købekraft. Aktiviteten og beskæftigelsen ventes fortsat at ligge på et højt niveau i de kommende år. Det viser prognosen i den nye Økonomisk Redegørelse.
Bred aftale om ny skattereform: Største lempelse af personskatterne i 10 år14.12.2023 14:16:15 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har indgået en bred aftale med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om en ny skattereform. Med aftalen får det arbejdende Danmark over 10 mia. kroner mere i lommerne, og arbejdsudbuddet øges med 5.300 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum