Kost og Ernæringsforbundet

OK21: Et tilfredsstillende resultat trods Corona

Del
Lørdag blev der indgået forlig mellem parterne på det regionale område om en ny tre-årig overenskomst. Lige som de kommunalt ansatte vil de regionale opleve et mindre lønløft.

Forhandlingerne for alle ansatte i regionerne har båret præg af Corona og dens betydning for de ansatte. Det har været et stort emne for os på arbejdstagersiden at få synliggjort den indsats i forliget.
Med forliget er den overordnede ramme nu på plads. Forhandlingerne har været seje, men en del af resultatet er opløftende nyt for dig, der er ansat i en region.
For der er udsigt til lidt mere i løn og en fastholdelse af den såkaldte reguleringsordning (hvor lønudviklingen følger den lønudvikling, der er i den private sektor), hvilket Kost og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, er tilfreds med. Lønudviklingen vil, lige som i det kommunale forlig, være på 5,02% til alle.
”Lønmæssigt er det her et ok resultat. Det ville være ønskeligt, at medarbejdernes indsats det seneste år i endnu højere grad var afspejlet i lønningerne.  Men det er vigtigt, at der er lønfremgang til regionalt ansatte – både for de ansatte og for arbejdsgiverne, der skal kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, til trods for den generelle afmatning i økonomien”, slår formanden fast.

At alle er sikret lønstigninger på 5,02% betyder, at reallønnen er sikret. Vi forventer prisstigninger i perioden på mellem 3,95 og 4,4% og dermed er der tale om en mindre reallønsfremgang til alle.

Foruden den overordnede lønramme er der i regioner også fokus på lavtløn og ligeløn – altså, at der skal afsættes penge til ansatte med lave lønninger (lavtløn) og der skal fokus på at udligne lønforskellen mellem kvindedominerede fag og mandsdominerede fag (ligeløn).
“Det er egentlig forrykt, at vi stadig skal debattere ligeløn i år 2021. Det er godt at vi får gjort noget ved både ligeløn og lavtløn med denne aftale. I Kost og Ernæringsforbundet bliver vi ved med at kæmpe for det, fordi det er så afgørende for rekrutteringen såvel som medarbejdernes følelse af anerkendelse og respekt for deres arbejde,” siger Ghita Parry.

Ydermere har parterne fået forhandlet sig til en organisationspulje på 0,45%.

Fokus på arbejdsmiljøet, seniorer og sorgorlov

Foruden ændringerne på lønområdet, så indeholder forliget også gode tiltag omkring arbejdsmiljøet og seniorordninger, som understøtter et langt og godt arbejdsliv i på de regionale arbejdspladser.
Der vil blive uddannelse til ledere og tillidsvalgte i psykisk arbejdsmiljø og så er der oprettet en ny tryghedspulje som sikrer støtte i forbindelse med afskedigelse i budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser eller kapacitetsmæssige besparelser.

I aftalen er der også blevet indført sorgorlov og fokus på den grønne omstilling, samt en forsknings- og udviklingspulje for Sundhedskartellets grupper.

Med det regionale forlig er der nu sat rammer for alle tre områder på det offentlige arbejdsmarked. Næste skridt er de såkaldte organisatoriske forhandlinger, hvor der kan forhandles særlige krav for eksempelvis ernæringsprofessionelle i stat, kommune og region.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationskonsulent Bjørn Rasmussen på 31 63 66 78

Information om Kost og Ernæringsforbundet

Kost og Ernæringsforbundet
Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S

4080 3657

Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for 8.500 ernæringsprofessionelle. Medlemmerne arbejder med vejledning og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, ledelse og professionel forplejning.

Vi forhandler løn og arbejdsvilkår for medlemmerne, giver juridisk bistand og faglig sparring om fag, løn, ansættelse og karriere. Vi arbejder desuden for at synliggøre den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession, som du kan læse mere om på kost.dk og på vores social medie-kanaler.

 

 

Følg pressemeddelelser fra Kost og Ernæringsforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kost og Ernæringsforbundet

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye