Også ejendomsbranchen skriger på arbejdskraft
7.9.2021 12:04:18 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
I jagten på fremtidens medarbejder bliver det tydeligt, at mange virksomheder har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere. Det gælder i høj grad også for ejendomsbranchen. Derfor glæder Jannick Nytoft, adm. direktør fra EjendomDanmark, sig over regeringens øgede fokus på at sikre den fornødne arbejdskraft til virksomhederne.
”Det er en kæmpe udfordring, som vi i ejendomsbranchen tager meget alvorligt og arbejder målrettet på at få løst. Det er derfor rigtig positivt, at regeringen har valgt at kaste sig over denne problematik, som ikke vil blive mindre de kommende år,” siger han.
Ejendomsbranchen beskæftiger tusindvis af mennesker, og virksomhederne udvikler sig i disse år med en rivende hastighed. Derfor mærker branchen også hurtigt, når det er svært at rekruttere.
”Vi forsøger allerede at sætte fokus på at åbne branchen for nye grupper af ledige hænder. Det kunne eksempelvis være dimittender, som vi har flere gode erfaringer med,” siger Jannick Nytoft.
Fingre i fremtidens medarbejder
EjendomDanmark har alene i 2021 sat flere forskellige initiativer i søen for at gøre ejendomsbranchen endnu mere synlig og attraktiv for den kommende generation af medarbejdere. Inden for ejendomsadministration alene er vurderingen, at branchen frem mod 2030 vil mangle over 4.000 medarbejdere.
”Som ejendomsbranchens medlemsorganisation har vi valgt at gå til opgaven via forskellige tiltag. De er alle med samme formål: At uddanne - og få fingre i - fremtidens medarbejdere,” siger Jannick Nytoft.
I foråret 2021 igangsatte EjendomDanmark en større rekrutteringskampagne, der over de næste mange år skal sikre, at unge hører om ejendomsbranchen før, under og efter deres uddannelsesvalg.
Kort før sommerferien lancerede EjendomDanmark i samarbejde med Erhvervsakademi Dania en helt ny bacheloruddannelse under titlen Property and Asset Management, hvor omdrejningspunktet er forvaltning af fast ejendom.
Et af de nyeste tiltag, som EjendomDanmark, HK og kursusvirksomheden Nyledige er gået sammen om, er, at rekruttere ledige medarbejdere fra andre brancher. Ledige bogholdere, revisorassistenter og økonomimedarbejdere m.fl. kan via et 6-ugers kursus få indblik i ejendomsbranchens mange muligheder.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
EjendomDanmark: Ny regering bør have endnu større fokus på boligudbuddet2.6.2026 16:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering og dermed også nye politiske prioriteter. Hos EjendomDanmark glæder man sig over, at planerne om et huslejeloft er droppet, men efterlyser et større fokus på at få tiltrukket investeringer til de nødvendige boliger i København.
Fem markante brancheprofiler træder ind i EjendomDanmarks bestyrelse28.4.2026 13:56:37 CEST | Pressemeddelelse
På EjendomDanmarks årlige generalforsamling har medlemmerne sammensat en ny hovedbestyrelse, der fortsat bygger på en kombination af mangeårig erfaring og nye profiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
