Telia Danmark

Nyt værktøj til kommuner og regioner til analyse af trafikmønstre og kortlægning af grønnere pendlerruter

Del
Telia lancerer nu ’Travel Emission Insights’ – et banebrydende digitalt redskab, der kan hjælpe kommuner og regioner med at reducere deres klimaaftryk ud fra analyser af persontransport.
Travel Emission Insight kan bruges til at anvise bedre og grønnere transportalternativer
Travel Emission Insight kan bruges til at anvise bedre og grønnere transportalternativer

Danmark skal som samfund reducere de samlede drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030. Skal vi nå disse mål, kræver det, at vi hvert år tager markante skridt, der effektiviserer vores energiforbrug, og i stigende grad anvender grønne energikilder. Den indenlandske persontransport står for godt 20 pct. af Danmarks samlede emissioner, og derfor er CO2-reducerende tiltag på trafikområdet afgørende.

Travel Emission Insights er baseret på Telias eksisterende Crowd Insights-løsninger, der bygger på anonymiserede og aggregerede mobilnetværksdata fra 16 millioner Telia-abonnenter i Norden og Baltikum. Datamængden er repræsentativ for befolkningen i hvert land, og ud fra mobilitetsanalyser af disse data kan man eksempelvis fastlægge antallet af mennesker på forskellige lokationer på et givent tidspunkt samt kortlægge bevægelsesmønstre og transportformer.

I Travel Emission Insights-løsningen samkøres disse informationer med CERO-modellen, som er en beregningsformel udviklet i 2007 ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Modellen har været i brug siden 2014 og er i dag implementeret af over 100 virksomheder og myndigheder til at udvikle grøn innovation og bæredygtige strategier.

Simulering anviser nye løsninger
CERO-modellen er baseret på mere end 300.000 rejsevaneundersøgelser, hvor transportformer og rejsetider kombineres med modeller for CO2-udledning. Dermed kan redskabet både estimere sandsynligheden for, at folk vælger forskellige transportformer under givne omstændigheder, samt beregne CO2-udledningen for hver rejse.

Resultaterne kan bruges til at anvise bedre og grønnere transportalternativer; et mønster af nye muligheder, som kan understøttes af forskellige tiltag – fx andre transportformer, optimeret infrastruktur, udbygget offentlig trafik, information om alternativer mv.

”Travel Emission Insights er et virkelig spændende værktøj, som vi er stolte af at have udviklet. Vi tilbyder løsningen til eksempelvis kommuner og regioner, der ønsker at arbejde datadrevet med at reducere deres samlede CO2-aftryk. Mulighederne er mange, og alle tiltag vil være skridt i retning af, at vi som samfund kan komme tættere på at indfri vores klimamål”, siger Claus Jelle, Sales & Business Development Manager fra Telia Denmark.

Om Crowd Insights

Crowd Insights er anonymiserede og aggregerede data fra Telias mobilnetværk der dækker hele Danmark i et fintmasket netværk. På den måde kan Telia visualisere og analysere, hvordan grupper af mennesker bevæger sig i et defineret område. Det kan fx anvendes af kommuner, organisationer og virksomheder, så de bedre kan planlægge by- og trafikudvikling. Redskabet kan også bruges i kommerciel sammenhæng, hvis fx en festival skal planlægge sin infrastruktur eller et stormagasin skal vurdere, hvor mange mennesker, der dagligt passerer deres butiksvinduer.

Systemet anvender udelukkende gruppebaserede bevægelsesmønstre, og al data er irreversibelt anonymiseret, hvilket betyder, at enkeltindivider ikke kan identificeres. Al personlig information er fjernet, og løsningen er i overensstemmelse med persondataforordningen (GDPR).

Se videoen eller find mere information om Travel Emission Insights på Telias hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Travel Emission Insight kan bruges til at anvise bedre og grønnere transportalternativer
Travel Emission Insight kan bruges til at anvise bedre og grønnere transportalternativer
Download
Claus Jelle, Sales & Business Development Manager, Telia.
Claus Jelle, Sales & Business Development Manager, Telia.
Download

Links

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Dansk turisme vil udnytte mobildata til at optimere sommerens højsæson26.1.2024 12:14:20 CET | Pressemeddelelse

Et samarbejde mellem VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Vestkystens destinationsselskaber, teknologivirksomheden NTT DATA Business Solutions, Telia og flere andre dataleverandører giver værdifuld indsigt i turisters bevægelses- og forbrugsmønstre. Platformen VisitData vil revolutionere det danske turisterhvervs muligheder for planlægning og prioritering inden for handel, transport, overnatning, underholdning og restauranter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye