Nyt, grønt valgforbund i Odense mellem Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet
Et online pressemøde var i dag rammerne for et lokalt samarbejde mellem Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet, der i Odense Kommune går sammen i Det Grønne Valgforbund.
Per Berga salen i Enhedslistens hus i Absalonsgade 26 var onsdag formiddag 10.2.2021 rammen om et online pressemøde, som handlede om indgåelse af et valgteknisk samarbejde mellem Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet i Odense.
Her underskrev glade repræsentanter fra de tre partier en valgforbundsaftale, som skal gå under navnet Det Grønne Valgforbund. Aftalen kan læses nederst i denne pressemeddelelse.
Det Grønne Valgforbund bliver hermed det første valgforbund i Odense, som melder sig klar på banen til byrådsvalget i november.
Der plejer at være to valgforbund til kommunalvalg i Odense; et hvor de borgerlige partier og lister går sammen, og et for S, SF, R og Enhedslisten, hvor Alternativet også var med ved sidste valg. Nu vælger Enhedslisten og Alternativet at gå nye veje sammen med Veganerpartiet.
Enhedslisten
Enhedslistens byrådsmedlem, Reza Javid, siger om valgforbundet:
”En positiv nyskabelse i politikken i Odense. En understregning af Enhedslistens selvstændige position i byrådet og et brud med traditionen om de store valgforbund, som plejer at gavne de store partier”.
Enhedslistens medlem af Odense Byråd Søren Freiesleben er også glad for samarbejdet:
”Jeg er glad for det her samarbejde. Jeg er glad for samarbejde i det hele taget. Men her handler det om, at vi har valgt hinanden til som samarbejdspartnere. Og jeg tror på, at det bliver et godt og frugtbart samarbejde”.
Alternativet
Suppleant til Odense Byråd for Alternativet, Jacob Holm, og medlem af Alternativet Odenses tillidsgruppe, Mads Schjerbech, siger samstemmende om valgforbundet:
”I Alternativet Odense har vi valgt at indgå et valgteknisk samarbejde med Enhedslisten og Veganerpartiet, fordi vi værdimæssigt står rigtig tæt. Vi er alle tre optaget af den grønne omstilling, ordentlige forhold for kommunens samarbejdspartnere og det borgernære demokrati. Særligt det borgernære demokrati holder en særlig plads for Alternativet, og derfor vil vi i Å kæmpe for, at det, der nær var hændt med Fjernvarme Fyn, ikke sker igen. Vi vil kæmpe for en grøn, bæredygtig og borgernær inddragelse omkring vores alles el og fjernvarme”.
Veganerpartiet
Fra Veganerpartiet lyder også glæde og optimisme i forhold til det nye valgforbund. Partiets forperson i Storkreds Fyn, Daniel Buus, udtaler:
”Veganerpartiet mener, at kommunerne har et stort ansvar for at fremme de lokale løsninger i klima, miljø og biodiversitetskrisen. Derfor er vi med i Det Grønne Valgforbund”.
Veganerpartiets bestyrelsesmedlem i Storkreds Fyn og byrådskandidat i Odense, Simon Nyborg Jensen, fortsætter:
”Jeg er rigtig glad for forhandlingerne, vi har haft, og den aftale vi er nået frem til, og ser frem til det videre samarbejde mellem partierne. Veganerpartiet Storkreds Fyn indgår et valgforbund med Enhedslisten og Alternativet i Odense for sammen at kunne skabe en grøn blok i Odense, som kan stå sammen om at prioritere ambitiøs klima- og miljøpolitik, og styrke den sociale sikkerhed i vores velfærdssamfund.”
Ifølge aftalen mellem de tre partier er andre partier og lister velkomne i Det Grønne Valgforbund, hvis de kan tilslutte sig aftalen. Optagelse af eventuelle andre partier eller lister i valgforbundet kræver imidlertid enighed blandt de tre partier.
Nøgleord
Kontakter
Simon Nyborg JensenByrådskandidat i Odense og bestyrelsesmedlem for Storkreds FynVeganerpartiet
Tlf:30334936snj@vgpt.dkhttps://vgpt.dkReza JavidByrådsmedlem og politisk ordfører i OdenseEngedslisten
Tlf:71676720mojav@odense.dkJacob HolmByrådssuppleant og byrådskandidat i OdenseAlternativet
Tlf:51947811odense@alternativet.dkVedhæftede filer
Information om Veganerpartiet
Veganerpartiet er et grønt, økocentrisk og vegansk dansk politisk parti, stiftet i oktober 2018, af Michael Monberg og Henrik Vindfeldt. Blandt partiets mærkesager er en øget dyrevelfærd, en omlægning til en mere bæredygtig landbrugsproduktion, samt forøget forbrugeroplysning om klimavenlige forbrugsmønstre.
Følg pressemeddelelser fra Veganerpartiet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Veganerpartiet
Veganerpartiet stempler ind i kommunalvalgkampen19.2.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Veganerpartiet opstiller nu fire kandidater i Aarhus, der vil kæmpe for klimaundervisning, mere økologi og et opgør med det konventionelle dyrelandbrug.
Invitation til fælles pressemøde online med Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet i Odense9.2.2021 14:04:44 CET | Presseinvitation
I morgen afholdes fælles pressemøde om et nyt samarbejde mellem Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet i Odense i forbindelse med byrådsvalget i november.
Kandidat til kommunalvalg 2021 for Veganerpartiet - liste G1.2.2021 10:42:03 CET | Pressemeddelelse
Pernille Junie Pedersen vil gøre en forskel for dyr og natur i Fredericia. Derfor stiller hun op til kommunalvalget for Veganerpartiet.
Dansk dyrelandbrug er kun verdensmestre i en ting: Lobbyisme!26.1.2021 01:44:51 CET | Pressemeddelelse
Hvis den netop annoncerede ramme for kompensationen efter nedlukningen af dansk minkavl ses i kontrast til de sidste års regnskaber, så tyder det på, at branchen er enormt meget bedre til at lave lobbyisme, end man er til at lave forretning. Veganerpartiet mener, at det er kendetegnet for det meste af dyrelandbruget. Men hvad får danskerne for deres enorme bidrag til dyrehold og agroproducenter? Svaret er skræmmende ifølge Veganerpartiets analyse.
Præsentationen af de nye kostråd skuffede. Tro mere på de danske borgere og udvis lederskab.7.1.2021 17:04:45 CET | Pressemeddelelse
I dag blev de nye kostråd præsenteret, og begivenheden startede lovende. Desværre endte vi med at se de to repræsentanters manglende lederskab og viden om grøn livsstil.
Veganerpartiet: Naturpakken ændrer ikke på, at Danmark er en svinefabrik8.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støtten til svineproduktionen og den tilhørende foderproduktion er mere end 20 gange så stor som naturpakken i den samme periode. Produktionen råder over et område, som får naturen til at ligne et frimærke. Realiteten er stadig, at svineproduktionen er på kollisionskurs med vores natur og vilde fauna. Desværre taber naturen endnu en gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum