Nyt forskningsprojekt om bæredygtig elektronik skal mindske problemet med e-affald
Adjunkt Shweta Agarwala fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, vil via materialevidenskab og teknologien Printet Elektronik forsøge at håndtere det stadigt stigende problem med elektronisk affald.

Ophobning af elektronikaffald (e-affald) på jorden er ikke bare et voksende problem, men en trussel for hele miljøet. E-affald betragtes som den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden og er blevet kaldt en tsunami af affald af FN.
I 2019 blev der genereret rekordhøje 53,6 mio. tons e-affald på verdensplan. Det var en stigning på 9,2 mio. tons på fem år. Blot 17,4 pct. af e-affaldet blev officielt dokumenteret som værende formelt indsamlet og genanvendt.
Det problem vil adjunkt Shweta Agarwala, ekspert inden for printet elektronik, nu forsøge at gøre noget ved.
Hun har netop modtaget seks mio. kr. fra Villumfonden til at starte et forskningsprojekt op, der sigter efter at skabe nye elektronisk funktionelle materialer, som er fuldstændig biologisk nedbrydelige.
"Der kommer hele tiden nye løsninger til bæredygtige samfund med vedvarende energi, smart industri, grøn transport osv. Men hvis elektronikken, der ligger bag det hele, ikke er nedbrydelig, så er fremtiden ikke bæredygtig. Sammenlagt med den til stadighed dalende levetid for elektroniske produkter har vi et problem. Og samtidig er det meste elektronik ikke bare ikke-nedbrydeligt – det frigiver også toksiner, der er skadelige for miljøet,” siger hun.
Shweta Agarwalas forskning ligger på grænsen mellem nanoteknologi, elektronik og produktion af additiver. Via en teknologi kaldet printet elektronik (PE) bruger hun funktionel blæk til at printe elektroniske kredsløb på fleksibelt underlag af forskellig slags, eksempelvis tekstiler, papir, biomaterialer eller plast.
”I dette nye projekt vil jeg manipulere på arkitekturen af en polymer til at skabe et nyt biologisk nedbrydeligt materiale, der kan ’tunes’ til at være både isolerende og ledende. Der er gjort en smule forarbejde på biologisk nedbrydelige substrater, men syntese af biologisk nedbrydelige ledere og halvledere er nærmest et jomfrueligt område. Og det er her, jeg vil skubbe grænserne for at designe en helt ny materialeklasse med unikke egenskaber og dedikerede funktionaliteter,” siger hun og fortsætter:
”Det er på høje tid, at vi begynder at finde løsninger, der gør det muligt at skifte klassiske materialer som silicium og germanium i elektriske komponenter ud med nye biologisk nedbrydelige materialer. Bevillingen fra Villum Fonden giver mig de værktøjer, jeg skal bruge, til at finde en løsning.”
Selvom adjunkten ikke forventer, at projektet munder ud i brancheklar teknologi, har hun en klar vision med projektet: Det handler ikke kun om at udvikle en ny materialeklasse, men om at bygge bro mellem videnskab og ingeniørkunst:
”Efter min mening er det vigtigt at designe og skabe løsninger, der gør det muligt at forme nye materialer og integrere dem i produkter i én sammenhængende proces mellem opdagelse og slutprodukt. 3D-print er her af største vigtighed, da det netop gør det let at integrere sådanne løsninger i industrien.”
Projektet, der går under navnet ”Printet bio-inspireret hydrogel substrat med klæbende og -elektrisk ledningsevne til bæredygtig elektronik”, starter 1. april 2021.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Shweta Agarwala
Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: shweta@ece.au.dk
Tlf.: +45 93521874
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Hvorfor bruger landbruget ikke flere digitale teknologier?4.3.2021 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Der er både økonomiske og miljømæssige gode grunde til at adoptere moderne informations- og kommunikationsteknologier i husdyrbrug. Men alt for få bedrifter i Europa tager teknologien til sig. Et nyt EU-støttet udviklingsprojekt skal nu finde ud af hvorfor og samtidig demonstrere teknologierne hos en række landmænd.
Samarbejde om udvikling af danske klimateknologier2.3.2021 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er langt fremme med viden om mulighederne for at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget. En workshop efterfulgt af en international konference skal synliggøre de danske kompetencer og skabe nye muligheder for virksomhedernes udvikling af klimateknologier til landbruget.
Hvorfor ikke forene landbrug og solenergi på samme areal?26.2.2021 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af vertikale solcelleanlæg vil forskere fra Aarhus Universitet hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal. Planen er at producere energi, når der er mest brug for den, og samtidig give plads til, at landmanden kan arbejde i marken.
Størst potentiale for at reducere indtaget af usunde sager hos ”light-forbrugerne”24.2.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er størst potentiale for at reducere indtaget af fastfood, færdigretter, snacks og sodavand hos forbrugere med hang til light-produkter, også selv om de har en stærk trang til de usunde sager. Det viser en helt ny undersøgelse fra MAPP Centret på Aarhus Universitet, der kortlægger danskernes forbrugsvaner, motiver og præferencer.
Digitale tvillinger skal gøre byggepladser langt sikrere og mere effektive22.2.2021 10:40:40 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er et af nøgleordene i to store EU-finansierede projekt, som bl.a. sigter efter at reducere antallet af ulykker og nær-ved-ulykker på byggepladser betragteligt.
Bønner og ærter er der fremtid i12.2.2021 09:59:03 CET | Pressemeddelelse
Spis dine ærter, er ikke længere blot noget, man med alvorlig mine siger til kræsne børn. For der er mange gode grunde til at spise friske ærter og bønner, og bælgfrugterne vinder langsomt men sikkert større indpas herhjemme: Fra Michelin-kokken Francis Cardenau’s ”økologiske bønnemøder” til edamame bønnerne, der de seneste år har bevæget sig fra sushi restauranterne og ud i supermarkederne. Bønner og ærter er gode kilder til protein, og de kan sikre næringsstoffer og styrke klimaregnskabet for de økologiske systemer. Alligevel fylder dyrkningen af friske økologiske bælgfrugter til human konsum ikke ret meget herhjemme. Det vil forskere fra Aarhus Universitet og RUC i samarbejde med fødevarevirksomheder og producenter gerne være med til at ændre med projektet GrainLegsGo, der netop er skudt i gang.
Bro-koryfæ bliver æresprofessor på Aarhus Universitet10.2.2021 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end nogen anden har han været med til at pryde det flade, danske landskab med monumentale bygningsværker. Nu er den prisvindende bygningsingeniør Klaus H. Ostenfeld blevet udnævnt adjungeret professor på Aarhus Universitet, hvor han deler ud af sine 55 års erfaringer fra ind- og udland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum