Aarhus Universitet Technical Sciences

Fagligt grundlag skal ruste borgere og myndigheder til at håndtere ulve i Danmark

Del

Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd – både ved naturlig og problematisk adfærd.

Ulven er lærenem og opdager den først, at der findes let tilgængelig føde, kan den afvige fra sin naturlige skyhed og vænne sig til at søge føde tæt på mennesker.
Ulven er lærenem og opdager den først, at der findes let tilgængelig føde, kan den afvige fra sin naturlige skyhed og vænne sig til at søge føde tæt på mennesker. Erik Hansen

Med ulvens tilbagevenden til Danmark er der også et voksende behov for at kunne skelne mellem naturlig og problematisk ulveadfærd.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har sammen med Naturhistorisk Museum, Aarhus derfor udarbejdet fire rådgivningsnotater for Naturstyrelsen. Notaterne skal tilsammen danne grundlag for et kommende uddannelsesprogram til såkaldte ulveværnsgrupper - lokale borgergrupper, som skal hjælpe myndighederne med at forebygge og håndtere uønsket adfærd hos ulve.

Ulve vil normalt undgå mennesker
En vigtig forudsætning for en bedre håndtering af problemulve er, at man kan skelne ”normal” og uproblematisk adfærd fra adfærd, som er uønsket eller bekymrende.

Ifølge notatet “Normaladfærd hos ulv” vil ulve, som ikke er tilvænnet mennesker, systematisk undgå mennesker og bebyggelse, og de vil trække sig ved møder med mennesker. I et tætbefolket landskab som det danske, vil de dog fra tid til anden passere forbi bygninger og mennesker på det ulvene selv betragter som sikker afstand.

Ulve kan også passere igennem byområder, fordi de er kommet på afveje. Denne type tilfældige hændelser kan ikke undgås og er ikke alarmerende i sig selv. Ved denne type møder vil ulve udvise undvigende adfærd. Notatet beskriver hvorledes dette kan aflæses i ulvens kropssprog. I sådanne situationer vil det bedste man kan gøre normalt være at lade ulven være i fred, så den selv kan finde tilbage, hvor den kom fra.

Men ulve kan, ligesom andre vilde dyr, vænne sig til mennesker. Det sker typisk gennem gentagen kontakt eller utilsigtet fodring. Ulven holder her op med at blive skræmt af mennesker, og den proces kaldes habituering. Habituerede ulve vil tolerere mennesker på kortere afstand og udvise mindre undvigende adfærd ved møder, hvilket ikke er ønskeligt.

Hvis ulven samtidig forbinder mennesker med føde, f.eks. på grund af affald eller foderrester i nærheden, kan det føre til uønsket og risikobetonet ulveadfærd. Især nysgerrige unge ulve har øget risiko for at udvikle den type adfærd.

Sygdom og sult kan også reducere ulves skyhed og forsigtighed. Syge (hvis de fx har skab) eller afmagrede ulve vil typiske kunne bestemmes ud fra deres udseende.

Mere viden og dokumentation kan hjælpe med at forebygge uønsket adfærd
For at kunne vurdere mulig problem-adfærd er det vigtigt systematisk at dokumentere ulvenes adfærd, samt om det overhovedet er en ulv, som blev observeret. Her giver notatet ”Dokumentation af ulveobservationer” en række retningslinjer for registrering af observationer af mulige problemulve.

Notatet anbefaler brug af foto- og videodokumentation og registrering af omstændighederne omkring hændelsen og beskriver ulvens adfærd. Hver hændelse med problemadfærd skal registreres i sagsmapper for at gøre registrering og håndtering så systematisk som muligt.

Hvornår er ulven et reelt problem?
Det tredje notat – “Problemadfærd hos ulve” – sætter fokus på, hvornår ulve udgør en reel risiko. Her beskrives den adfærd, der karakteriserer habituerede og såkaldt “frygtløse” ulve, som flere gange nærmer sig mennesker uden at blive skræmt væk.

Notatet understreger, at en ulv typisk vil udvise den uønskede adfærd gentagne gange, før den med rette kan betegnes som problematisk, men at en sådan afgørelse i øvrigt bør bero på en professionel vurdering af et samlet mønster af observationer, da enhver observeret adfærd altid bør analyseres i forhold til den sammenhæng den indgår i. Notatet beskriver forskellige stadier af uønsket og problematisk adfærd, samt hvad der adfærdsmæssigt kendetegner disse.

Passive og aktive virkemidler skal forebygge problematisk adfærd
Det fjerde og sidste notat - “Anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af menneskelig aktivitet”- giver råd om, hvorledes uønsket og problematisk adfærd forebygges og håndteres.

Som mange andre dyr er ulvene ofte på udkig efter et nemt måltid. Selv om ulven generelt er sky, kan udsigten til mad i form af foderrester eller madaffald lokke den tættere på mennesker.

Ulven er lærenem og opdager den først, at der findes let tilgængelig føde, kan den afvige fra sin naturlige skyhed og vænne sig til at søge føde tæt på mennesker. Derfor anbefaler notatet en række passive og aktive virkemidler. De passive virkemidler handler om at forhindre, at ulve tiltrækkes af menneskelig aktivitet:

  • Sørg for at indhegne/lukke af for affald og foderrester
  • Begræns adgang til baggårde, udhuse og affaldspladser ved at lukke af
  • Fjern døde dyr eller let tilgængelig føde
  • Hold altid hunde i snor i områder med ulve. Ulve kan bl.a. opfatte løse hunde som trussel eller byttedyr.
  • Information til borgere og naturgæster i ulveområder (så man sørger for at fjerne affald/madrester)

Hvis passive virkemidler skulle vise sig utilstrækkelige, kan ”aktive virkemidler” komme på tale. De kan tages i brug, hvis ulven viser tegn på aktivt at nærme sig mennesker. I notatet gennemgås en række aktive virkemidler, som har været forsøgt eller foreslået forsøgt anvendt mod ulve. Disse virkemidler skal enten skræmme ulven eller ligefrem påføre den smerte eller andre ubehag, så den lærer at forbinde mennesker med ubehag.

De aktive virkemidler, hvor der foreligger dokumentation eller indikationer en form for effekt på ulve er:

  • Bortskræmning med brug af forhåndenværende midler: støj, råb, kasteskyts. Alt hvad der larmer, skræmmer og kan ramme en ulv, vil som udgangspunkt have en bortskræmmende virkning. Kan bruges af alle.
  • Gummikugler og anden ”ikke-letal” ammunition. Påfører smerte, men kan ved forkert brug i værste fald virke dræbende eller såre ulve - og mennesker! Bør derfor kun bruges i byområder med stor forsigtighed og kun af folk med specialtræning og med myndighedernes godkendelse.

Ifølge notatet “Anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af menneskelig aktivitet” er det korrekte valg af virkemidler beroende på situationen, og ikke mindst en vurdering af i hvilken grad ulven udviser kraftig tilvænning og/eller opsøgende adfærd. Baseret på et igangværende projekt fra udlandet, beskrives den såkaldte ”DAIDAR-model” for hvorledes møder med nærgående ulve skal vurderes:

  • Distance – hvor tæt var ulven på mennesker?
  • Adfærd – hvad lavede ulven (stå, gå, løbe, følge efter, opholde sig)?
  • Initiativ – hvem tog initiativ til kontakten?
  • Duration (varighed) – hvor længe varede observationen eller kontakten?
  • Antal – hvor mange ulve var til stede?
  • Reaktion – hvordan reagerede ulven på menneskers tilstedeværelse?

De fire notater: “Normaladfærd hos ulv”, “Dokumentation af ulveobservationer”, “Problemadfærd hos ulve” og “Anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af menneskelig aktivitet” skal give både myndigheder og borgere i ulveværnsgrupper et solidt vidensgrundlag for at identificere, forebygge og håndtere uønsket ulveadfærd i Danmark.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Peter Sunde, Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04
eller
Kent Olsen Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus. kent@nathist.dk  / +45 40 27 20 30.

Kontakter

Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet

Tlf:93508434mis@dce.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye