VIA University College

Nyt digitalt læringsspil skal styrke de pædagogstuderendes kildekritiske kompetencer

Del
Biblioteket på VIA University College har i samarbejde med undervisere og studerende fra pædagoguddannelsen udarbejdet et digitalt læringsspil om kildevurdering. Spillet skal styrke de pædagogstuderendes kompetencer i forhold til at vurdere kilders troværdighed.

Formålet med spillet er, at det skal forbedre de pædagogstuderendes kompetencer i forhold til at være kildekritiske og indgår nu som et integreret undervisningsforløb på VIA’s pædagoguddannelser. Spillet skal give de studerende mulighed for at vurdere kilder i forhold til en problemstilling inden for bl.a. kildens udgiver, aktualitet, målgruppe og genre.

VIAs bibliotek arbejder målrettet med at styrke de studerendes kildekritiske evner og gøre dem i stand til at begå sig i et komplekst videnssamfund. Mængden af viden tiltager, og misinformation florerer, forklarer bibliotekschef på VIA University College, Per Steen Hansen:

”Vi oplever, at de studerende kan have svært ved at engagere sig i den kildekritiske disciplin og se relevansen af den. Vi har derfor udviklet et spil, som bygger på gamification-konceptet. Ved at kombinere spillogikker med biblioteksfaglig viden og spildidaktiske læringsgreb har vi fået en digital platform, som introducerer de pædagogstuderende til kildevurdering på en ny og anderledes måde. Vi oplever, at spillet styrker deres engagement og motivation markant.”

Tæt samarbejde med pædagoguddannelsen
Kildevurderingsspillet er udviklet i samarbejde med VIAs pædagoguddannelser i Horsens og Aarhus. Både undervisere og studerende har været inddraget i processen med at udvikle og optimere spillet. Projektleder og bibliotekar på VIAs bibliotek, Ulla Buch Nilson, fortæller om de første erfaringer:

”Spillet kan bruges af underviserne på pædagoguddannelsen dels i undervisningen, hvor det danner udgangspunkt for en fælles diskussion på klassen, dels som forberedelse til undervisningen, hvor de studerende har stiftet bekendtskab med spillet hjemmefra. Spillets styrke er, at det kan spilles uanset brugerens niveau, hvorfor de pædagogstuderende vil opnå ny læring om kildevurdering uafhængigt af, om de allerede har fået lidt, ingen eller meget undervisning i emnet”.

Spillet er udviklet i tæt samarbejde med opstartsfirmaet Daily Wrestler og alle interesserede kan prøve spillet på hjemmesiden www.kildevurdering.dk


For yderligere information om kildevurderingsspillet kontakt:

Projektleder og bibliotekar Ulla Buch Nilson
E: ulb@via.dk
T: 87 55 16 46

Bibliotekschef Per Steen Hansen
E: ph@via.dk
T: 87 55 17 47

Nøgleord

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye