Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret

Nyskabende teateraktiviteter med grønlandske børn og unge

Del

Ikarus Stage Arts er rejst til Grønland. Her skal de blandt andet optræde med teaterforestillingen ’Det blå æble’, der inkluderer enhjørninger, sang, dans, cirkus og masser af musik. Ud over forestillingen arrangerer Ikarus workshops og besøger en række skoler og institutioner.

Hele familien kan se frem til teaterforestillingen 'Det blå æble' af Ikarus Stage Arts. En munter fortælling om enhjørninger, der er fast besluttet på at bringe liv og glæde til menneskeheden.

Ud over forestillingen vil Ikarus Stage Arts sammen med de tre grønlandske skuespillere Arnaq Petersen, Kristian Mølgaard og Kuka Fleischer lave en workshop på NUIF (Nuuk Ungdom i Fremdrift), besøge alderdomshjemmet samt besøge skoler i Nuuk, Kapisillit og Qaqertarsuatsiaat. 

Teaterchef på Grønlands Nationalteater Susanne Andreasen udtaler, at det er planen, at skolebørn skal involveres til Nuuk Nordisk Kulturfestival i maj 2023 - og at forberedelserne allerede er i gang.

”Jeg er rigtig glad for, at vi har besluttet at besøge skolerne i Kapisillit og Qaqertarsuatsiaat. Det er alt for sjældent, at børnene får mulighed for at indgå i et kulturelt projekt sammen med kunstnere, siger teaterchefen og tilføjer:                                                             

”Temaet for Nuuk Nordisk Kulturfestival 2023 er ’unity’, så jeg ser det som en oplagt mulighed at prøve at skabe et møde mellem børnene fra de steder”

Forestillingen ”Det blå æble” og de forskellige aktiviteter er en del af Corvus Corax 20XX, som er et samarbejde mellem Grønlands Nationalteater og Nordisk Teaterlaboratorium.

Med midler fra A. P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Færchfonden vil de to teatre skabe en lang række inspirerende og nyskabende teateraktiviteter til og med 2024 i både Danmark og Grønland.

Program:

20.11.22: Det Blå Æble (NUIS. Industrivej 27, 3905 Nuussuaq)

21.11.22: Plejehjemsbesøg, Nuuk

22.11.22: Enhjørningeakademiet. Skolebesøg, Nuuk

23.11.22: Enhjørningeakademiet. Skolebesø, Kapisillit og Fiskenæsset

24.11.22: Enhjørningeakademiet. Skolebesøg, Nuuk

25.11.22: Ikarus Stage Arts, Nuif (Nuuk Ungdom i Fremdrift)

27.11.22: Invasion: Enhjørningeparade, Nuuk Center

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret

Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret
Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.odinteatret.dk

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum