Nye tal: Butiksansatte bliver svinet til af kunderne i stor stil
”Pædofil”, ”dum”, og ”pas på, jeg ikke omrokerer dine briller til kontaktlinser”.
Det er blandt de kommentarer og trusler, som butiksansatte har oplevet at få fra kunder. Hele 80 pct. af de butiksansatte har inden for de seneste 12 måneder oplevet at blive talt grimt eller nedsættende til, mens 14 pct. er blevet truet verbalt af kunder. Det viser en ny undersøgelse lavet af TeamArbejdsliv for HK Handel, hvori 2.302 butiksansatte har deltaget.
Fagforeningen tager tendensen meget alvorligt.
”Det er helt uacceptabelt, at så mange ansatte bliver behandlet dårligt af kunderne. Det går hårdt ud over arbejdsmiljøet, når man skal stå model til grimme kommentarer eller endda trusler”, siger formand for HK Handel, Mette Høgh.
Hun efterspørger derfor, at arbejdsgiverne tager et større ansvar.
”Vi har selv lavet et kæmpe oplysningsarbejde i form af kampagner for at sætte fokus på kundernes dårlige opførsel. Men nu er arbejdsgiverne simpelt hen nødt til at tage det alvorligt. Medarbejderne skal ikke gå rundt med ondt i maven og i frygt for at blive overfuset, uden at ledelsen løfter en finger”, siger hun.
OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er udarbejdet af TeamArbejdslivs for HK Handel. Den består dels af et spørgeskema, hvor 3.089 erhvervsaktive medlemmer har svaret.
Af dem er 2.302 butiksansatte. Herudover er flere af respondenterne blevet interviewet om deres oplevelser med bl.a. krænkende handlinger fra kunder.
Nøgleord
Kontakter
Mille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkInformation om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
Ny overenskomst for 11.000 butiksansatte på plads4.3.2025 15:28:53 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Industri er netop blevet enige om en ny treårig butiksoverenskomst. Med den nye aftale er der både udsigt til lønstigninger og mere fleksibilitet i arbejdslivet for de 11.000 ansatte, der er omfattet af overenskomsten.
Ny overenskomst sikrer solide lønstigninger til 180.000 butiksansatte21.2.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har netop indgået en ny treårig overenskomst på butiksområdet. Den nye aftale sikrer flere penge i lønposen og giver de ansatte større fleksibilitet.
Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte skydes i gang i weekenden14.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 180.000 butiksansatte skal i weekenden have forhandlet nye løn- og arbejdsvilkår på plads. Ved forhandlingsbordet sidder parterne HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum