Ny vaccineteknologi skal beskytte os bedre mod smitsomme luftvejsinfektioner

De seneste år med coronavirus og den evige kamp mod influenzaen har nok ikke efterladt nogen tvivl om, at verden har brug for hurtigt udviklede og effektive vacciner, der kan sætte en stopper for de yderst smitsomme luftvejsinfektioner.

Men vaccinerne, vi har i dag, beskytter faktisk ikke på den måde, der er mest optimal.

- De vacciner, vi har i dag, giver typisk det, vi kan kalde systemisk immunitet. Det opnås ved, at man med en nål stikker ind under huden eller ind i en muskel. Det er for eksempel det, vi kender fra vaccinerne mod coronavirus, forklarer Søren Buus, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Men den type vaccine bekæmper infektion i vævet og ikke i slimhinderne, som er det sted, hvor for eksempel coronavirus og influenzavirus kommer ind i kroppen.

- Der er altså en forskel mellem det, vi har brug for, og det vi faktisk får, når vi skal immunisere mod virus, som smitter gennem slimhinderne. Det er derfor også karakteristisk, at systemisk immunitet mod slimhindeinfektioner er kortvarig, siger han.

Hurtigere og billigere vacciner

I stedet vil forskerne udvikle en vaccine, man kan tage enten som næsespray eller gennem inhalation. Det giver nemlig direkte beskyttelse af slimhinderne, som er der, de luftbårne, smitsomme sygdomme sætter sig. Selvom vi allerede kender det fra børnevaccinationer mod influenza, så er de meget ressourcekrævende at fremstille.

- Omkring 90% af vores nuværende influenzavacciner, herunder den type der giver slimhinde-immunitet, som vi bruger i dag, bliver lavet i befrugtede hønseæg. Der bliver altså brugt seriøst mange hønseæg til at producere vacciner. Og selvom man har mange æg, så er det en begrænset ressource, som ikke kan levere, hvis vi på et tidspunkt får brug for rigtig meget vaccine, som vi så under svineinfluenzaen, siger Søren Buus.

For at imødekomme de begrænsede ressourcer, vil de bygge vaccinerne på en anden måde.

- I dag er det muligt at lave vacciner uden at bruge eksempelvis befrugtede hønseæg. Man kan fremstille vacciner, som er gode til at stimulere immunsystemet, og som samtidig kan laves i meget store mængder og oprenses, så de er helt rene. Det er tilmed rimelig nemt og hurtigt at omstille produktionen, så den tilpasses nye og skiftende behov, siger Søren Buus. 

Projektet er bl.a. finansieret af en Grand Solution bevilling fra Innovationsfonden og laves i et samarbejde mellem Søren Buus, Jan Pravsgaard Christensen og Allan Randrup Thomsen, professorer ved Københavns Universitet, og samarbejdspartnere ved ExpreS2ion Biotechnologies; et biotek-selskab beliggende i DTU Forskerpark i Hørsholm med fokus på vaccineudvikling.

Kontakt
Professor Søren Buus (sbuus@sund.ku.dk)