Molslinjen A/S

Ny superfærge søsat i Australien

Del
Molslinjens nye superkatamaran, Express 4 er blevet søsat ud for det australske værft Austal i Perth. Express 4 skal sejle på Kattegat som afløser for Express 1, som netop har taget fat på besejlingen af Bornholm og ruten mellem Rønne og Ystad.
Express 4 på vandet i Jervoise Bay ud for Austal-værftet i Perth, Australien.
Express 4 på vandet i Jervoise Bay ud for Austal-værftet i Perth, Australien.

Byggeriet af Molslinjens fjerde superkatamaran har nået en milepæl. Express 4 har forladt den australske landjord og flyder nu på vandet i den smukke Jervoise Bay ud for Austal-værftet i Perth.

”Vi er nu på vores fjerde superfærge, og vi har samlet alle vores erfaringer med byggeriet af de tre første for at gøre Express 4 så optimal som muligt til opgaven på Kattegat”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Express 4 skal leveres til Molslinjen i løbet af første kvartal 2019. Her skal den sejle med en del af Molslinjens mere end tre millioner årlige gæster mellem Aarhus og Odden.

”Med Express 4 vil vi have tre superfærger på ruten mellem Aarhus og Odden og Ebeltoft og Odden. Det kommer til at hæve vores kapacitet på Kattegat med næsten 20 procent, så det er endnu en massiv investering i dansk infrastruktur og sammenhængskraft mellem landsdelene”, siger Carsten Jensen.

Kontakter

Billeder

Express 4 på vandet i Jervoise Bay ud for Austal-værftet i Perth, Australien.
Express 4 på vandet i Jervoise Bay ud for Austal-værftet i Perth, Australien.
Download

Links

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/
  • Molslinjen råder i dag over tre moderne hurtigfærger på Kattegat; hurtigfærgen Max Mols og de to superfærger, Express 2 og Express 3, der er blandt verdens største katamaraner. Også bornholmerfærgen Povl Anker ejes i dag af Molslinjen.
  • Superfærgerne kan tage op til 1.000 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
  • Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
  • Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten tre mio. passagerer om året.
  • I sommeren 2017 satte Molslinjen sammen med Herning Turist Kombardo Expressen på hjul. En direkte lynbus mellem Aarhus og København. I dag køres der også mellem Aalborg og København samt ruten mellem Rønne og København.
  • Den 1. september 2018 overtog Molslinjen besejlingen af Bornholm. Bornholmslinjen sejler med superfærgen Express 1 mellem Rønne og Ystad og med den helt nybyggede fragt- og passagerfærge, Hammershus mellem Køge og Rønne og mellem Rønne og Sassnitz

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye