Ny strategi: I 2030 skal alle offentlige indkøb være miljømærkede
Regeringen har netop fremlagt et udkast til en ny grøn indkøbsstrategi ”Grønne indkøb for en grøn fremtid”. Et af nøgleinitiativerne er, at det allerede i dag skal være obligatorisk for statslige indkøbere at købe rengøringsmidler, papir, tryksager og sæbe- og hygiejneprodukter, som er svanemærket eller mærket med EU-Blomsten. Listen over miljømærkede produkter, som staten skal indkøbe, vil blive udvidet hvert år.
”Det er et solidt udspil fra regeringen, der kommer til at flytte de offentlige indkøb i en markant grønnere retning, hvor miljømærkerne med deres livscyklusperspektiv udgør et stærkt miljø- og klimavalg,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark og understreger, at miljømærkerne gør det nemt for indkøberne at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter.
Regeringen sætter derudover et mål om, at alle offentlige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærkningsordninger, skal være miljømærkede eller leve op til tilsvarende krav i 2030.
”Her løfter regeringen dagsordenen på en helt ny og ambitiøs måde, hvor den både viser, at den er klar til at handle grønt og bakke op om de virksomheder, der går forrest i den grønne omstilling. Dermed sender regeringen også et stærkt signal til virksomhederne, om at de kan forvente stigende efterspørgsel på miljømærkede produkter,” siger Martin Fabiansen.
Men de offentlige indkøbere har mange hensyn at tage, når de køber ind, herunder også pris.
”Heldigvis udelukker det ene ikke det andet. Det vi i dag hører fra de indkøbere, der allerede prioriterer miljømærkede indkøb, er at det ofte er konkurrencedygtigt og samtidigt giver flere gevinster såsom færre skadelige kemikalier og længere holdbarhed”, siger Martin Fabiansen.
I en undersøgelse fra 2018 har Miljøstyrelsen sort på hvidt dokumentet, at grønne indkøb betaler sig. Miljøstyrelsen undersøgte og sammenlignede dengang 15 grønne og konventionelle produkter og tjenesteydelser. I 11 af tilfældene var de grønne produkter fuldt konkurrencedygtige på prisen. Og det er ikke mindst miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten, der har været drivere i den udvikling.
Svanemærket og EU-Blomsten
Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke.
Målet med miljømærkerne er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor er hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter bliver fastsat.
Både Svanemærket og EU-Blomsten er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er stærke redskaber til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.
Læs mere på www.ecolabel.dk
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder
Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
1. august har vi brugt klodens ressourcer for i år31.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2024 og året ud bruger vi flere ressourcer, end jorden naturligt kan nå at genskabe. Det viser en beregning fra tænketanken Global Footprint Network. Her er det nemlig den såkaldte Earth Overshoot Day.
Tag de grønne vaner med på ferie10.7.2024 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kalenderen siger sommerferie, og mange er måske allerede taget afsted eller så småt på vej. Men selvom vi holder fri, er det en god idé at tage de grønne vaner med os. Vores ferieaktiviteter påvirker nemlig i høj grad også miljø og klima.
Pak solcremen hjemmefra og undgå uønsket kemi27.6.2024 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og selv om man kan købe solcreme på de fleste feriedestinationer, er det en rigtig god idé at medbringe den hjemmefra, hvis man vil undgå unødig kemi. Og det vil hele 4 ud af 5 danske forbrugere, viser en ny undersøgelse.
Forbrugerne har lav tillid til virksomheders miljøkommunikation19.6.2024 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Greenwashing bekymrer i høj grad danskerne, der er trætte af at blive mødt med virksomheders udokumenterede påstande om miljøvenlige produkter. Det viser en ny undersøgelse, som Opinion har gennemført for Svanemærket.
Eneste virksomhed med Svanemærket på Bornholm18.6.2024 09:11:19 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan bornholmske hoteller, restauranter og hospitaler se efter Svanemærket, når de skal have vasket arbejdstøj, duge eller sengetøj. Textilia Rønne har nemlig som det 15. Textilia-vaskeri netop opnået Svanemærket. Vaskeriet er den eneste virksomhed på Bornholm certificeret med det officielle nordiske miljømærke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum