1. august har vi brugt klodens ressourcer for i år
31.7.2024 06:30:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2024 og året ud bruger vi flere ressourcer, end jorden naturligt kan nå at genskabe. Det viser en beregning fra tænketanken Global Footprint Network. Her er det nemlig den såkaldte Earth Overshoot Day.

Jordens overforbrugsdag, Earth Overshoot Day, hvor vi har brugt klodens naturlige ressourcer, som fx træ, korn og bomuld for hele 2024 falder i år allerede 1. august. I 1971 faldt dagen den 25. december.
”Vi mennesker presser jordens ressourcer hårdt. Hvis vi skal vende udviklingen, er vi nødt til at forbruge mindre. Og her kan vi alle sammen bidrage gennem de mange små valg, vi træffer hver dag,” siger Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
Det bedste er at bruge det, vi allerede har. Alternativt kan man købe brugt fremfor nyt, hvis man trænger til at få fornyet garderoben eller har brug for nye møbler – ligesom man kan låne, dele eller leje ting, når det er muligt.
”Det bedste er selvfølgelig ikke at købe nyt, men hvis man er nødt til det, betyder ens valg af produkter også noget. Her kan man sørge for, at det man køber, er produceret mere miljøvenligt og har en god kvalitet – fx kan man gå efter produkter, der er miljømærkede”, siger Heidi Bugge.
Ressourcerne skal bruges bedre
Svanemærket og EU Ecolabel tager hele produktets livscyklus – fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald – med i vurderingen, når der bliver fastsat krav. På den måde er miljømærkerne med til at fremme den cirkulære økonomi ved at sikre produkter af høj kvalitet og lang levetid med fokus på bedre mulighed for reparation, genbrug og genanvendelse.
Og det er også netop det, forbrugerne efterspørger fra virksomhederne for nemmere at kunne træffe mere miljøvenlige valg. Ifølge en ny undersøgelse gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket, mener hele 64 pct. af danskerne, at virksomhederne bør fremstille produkter i bedre kvalitet, så de holder længere. Derudover ønsker 58 pct af danskerne produkter, der bliver fremstillet på en måde, så det er nemmere at genanvende dem, ligesom 48 pct. mener, at det burde være både nemmere og billigere at få repareret produkter.
Læs mere om undersøgelsen her: https://www.svanemaerket.dk/forbrugeranalyse-2024
10 tips til at forbruge mindre
Der er mange muligheder for at spare på ressourcerne – både når du er på jagt efter noget nyt, og når du skal skille dig af med noget. Her får du 10 gode råd til, hvordan du kan være med til at spare på jordens ressourcer, minimere dit affald, mindske CO2-udledningen og samtidig gavne din økonomi:
- Genbrug og giv videre – jo flere, der bruger tingene, jo færre ting er der brug for
- Del, lån eller lej ting
- Reparer ting i stedet for at købe nye
- Giv tingene nyt liv, fx ved at tænke kreativt og give dem en ny funktion
- Find på alternativer til fx unødvendige engangsartikler
- Mærk efter og tænk dig om, før du køber nyt
- Prioriter og giv oplevelser – de bliver ikke til affald
- Køb kvalitetsprodukter, der holder længere
- Vælg miljømærkede produkter, når du køber nyt
- Sorter dit affald, så de forskellige materialer kan bruges igen
Læs mere om de 10 tips til at spare på ressourcerne: https://www.svanemaerket.dk/tips-til-at-spare-ressourcer
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationskonsulent Lise Dalsgaard: lda@ecolabel.dk
Miljømærkning Danmark - pressetelefon
Tlf:72 41 48 70Billeder



Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
Tænk dig om, når du rydder sne7.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Sne og frost får mange danskere til at ty til vejsalt for at komme de isglatte fortove til livs. Men der er god grund til at finde alternative midler. Vejsalt er nemlig skidt for både din have, dine fliser og grundvandet – derudover skader det også både dit fodtøj og små hundepoter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum