Pak solcremen hjemmefra og undgå uønsket kemi
27.6.2024 06:10:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og selv om man kan købe solcreme på de fleste feriedestinationer, er det en rigtig god idé at medbringe den hjemmefra, hvis man vil undgå unødig kemi. Og det vil hele 4 ud af 5 danske forbrugere, viser en ny undersøgelse.

Inden længe begynder sommerferien for mange af os. Og uanset hvor ferien går hen, er det en god idé at pakke solcreme ned i kufferten hjemmefra. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken solcreme man vælger, hvis man er opmærksom på kemikalier, der kan skade sundhed og miljø.
”Solcreme er vigtigt for at beskytte huden mod solens stråler og mindske risikoen for solskoldninger samt hudkræft senere i livet. Men samtidigt er solcreme et af de produkter, der kan indeholde mange skadelige kemikalier – særligt hvis man køber solcremen i udlandet”, siger Michael Kristensen, der er afdelingschef for Certificering i Miljømærkning Danmark.
Selvom man kan købe solcreme på de fleste feriesteder, er det således en rigtig god idé at medbringe solcremen hjemmefra, hvis man gerne vil undgå uønsket kemi. Her kan man bruge Svanemærket som pejlemærke. På den måde undgår man også at skulle læse lange indholdsdeklarationer eller at huske lister over kemikalier, man gerne vil undgå.
4 ud af 5 danskere er opmærksomme på at undgå unødig kemi i solcremen
Og faktisk synes størstedelen af danskerne, at det er vigtigt, at de produkter, de køber, ikke indeholder stoffer, der kan skade sundhed og miljø. En ny undersøgelse foretaget af Norstat for Svanemærket viser, at 4 ud af 5 danske forbrugere er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme. Og næsten 7 ud af 10 danskere ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.
”Det, vi smører på huden, trænger ind i kroppen, og når solcremen vaskes af, ender kemikalierne i sidste ende i naturen. Derfor er det en god idé at være opmærksom på, hvad solcremen indeholder, hvis man gerne vil passe bedre på sig selv og sin familie og samtidig skåne miljøet. Vil man have en mere miljøvenlig solcreme, der stiller skrappe kemikaliekrav, kan man gå efter Svanemærket,” siger Michael Kristensen.
En svanemærket solcreme må fx ikke indeholde parabener eller andre ingredienser fra EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Kemikaliekravene omfatter også solcremens uv-filtre, og i svanemærket solcreme er det bl.a. forbudt at bruge uv-filtrene Benzophenone-3 og Ethylhexyl Methoxycinnamate, som ifølge nyere forskning ikke kun er et skidt valg for mennesker, men også for koralrev. Der må heller ikke være tilsat PFAS eller konserveringsmidler, der er klassificeret som allergifremkaldende. Og hvis der er tale om en solcreme til børn, må den ikke indeholde parfume.
Tal fra undersøgelsen
- 80 pct. af danskerne er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme.
- 87 pct. af danskerne, som har hjemmeboende børn, er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme.
- 68 pct. af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.
- 75 pct. af danskerne, som har hjemmeboende børn, ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.
Om undersøgelsen:
Dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark, der er ansvarlige for Svanemærket i Danmark. Der er i alt adspurgt 1000 danskere i alderen 18+ i perioden 9.-11. april 2024 via Norstats befolkningspanel.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug18.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum